Macron opretter en fransk rumkommando til september
Foto: Kamil Zihnioglu/Ritzau Scanpix
Politik Af
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, meddeler, at han vil oprette en national rumkommando under militæret.

Det er meningen, at den skal være en del af det franske flyvevåben.

Erklæringen fra Macron kom op til Bastilledagen, den franske nationaldag, der er søndag den 14. juli.

Traditionen tro har præsidenten holdt reception forud for Bastilledagen for den franske militærledelse, og det er ved denne lejlighed, at Macron har fortalt om sine rumplaner.

Bastilledagen markeres med militærparader på Champs-Elysees i Paris, den franske hovedstad.

Trump vil også

Tidligere har USA's præsident, Donald Trump, taget initiativ til, at USA får en rumkommando.

Trumps administration meddelte i 2018, at den planlægger at oprette en rumstyrke som sit sjette værn inden for militæret i 2020.

Macron siger, at rumkommandoen er en ny doktrin, som skal øge beskyttelsen af franske satellitter, skriver Reuters.

Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal postes i projektet af penge.

"For at give denne doktrin substans og sikre udvikling og forstærkning af vor kapacitet i rummet bliver der i september oprettet en rumkommando inden for flyvevåbnet," siger Macron.

Han tilføjer, at det senere vil få navnet Rum- og flyvevåbnet.

Frankrig vil kunne klare sig alene

I fjor sagde Florence Parly, Frankrigs forsvarsminister, at hun vil arbejde på, at Frankrig skal kunne klare sig strategisk alene i rummet.

Det skyldes ifølge ministeren, at der er voksende trusler fra andre magter, når det gælder millitarisering af rummet.

I perioden fra 2019 til 2025 har Frankrig afsat 3,6 milliarder euro til investering i og fornyelse af franske satellitter, skriver Reuters.

Det svarer til 27 milliarder kroner.

Nato ventes senere i år at anerkende, at rummet er et område, hvor der kan foretages krigshandlinger, sagde fire højtstående NATO-diplomater i juni til Reuters.

/ritzau/AFP

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fintech gik ned med 45 medarbejdere - nu forsøger personerne bag igen: "Den største fejl vi begik var at vi voksede for hurtigt"

Aktieluk i USA: Fed-kommentar og optrappet Iran-krise sendte markedet ned

Oliepriserne går op efter Irans beslaglæggelse af britisk tanker

Bjarke Ingels og Henrik Werdelin smider penge i dansk tech-selskab: Vil digitalisere ejendomsbranchen

Regeringen står fast: Vil ikke betale mere til EU's budget

Aktiestatus i USA: Microsoft belønnes i lysegrønt marked efter pæne tal

SF og R tror på forbud mod salg af fossilbiler trods EU-nej

Audis storsælger vil ikke bare ligne alle andre Audier

Markedet lukker: Pandora med bundplacering efter sænket kursmål