Tyskere om Merkels rysteture: Det er en personlig sag
Foto: Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix
Politik Af
Næsten 60 procent af tyskerne regner forbundskansler Angela Merkels ukontrollerbare rysteture for en personlig sag.

34 procent af tyskerne mener derimod, at det er en sag for offentligheden.

Tyske medier har ellers siden den 18. juni, da Merkel pludselig begyndte at ryste under en ceremoni med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, været meget optaget af, om hun er syg.

Specielt fordi hun to gange senere ved officielle lejligheder pludselig er begyndt at ryste.

Meningsmålingen offentliggøres i avisen Augsburger Allgemeinen. Den fortæller også, at et flertal af de tyskere, der identificerer sig som tilhængere af Merkels konservative CDU-parti eller af Socialdemokratiet eller De Grønne, mener, at sagen om rysteriet er et personligt anliggende.

Det eneste parti, hvor et flertal mener, at sagen er af offentlig interesse, er det højreorienterede AfD.

Den seneste gang, hun blev set ryste, var i onsdags under en ceremoni i Berlin, hvor hun stod side om side med den besøgende finske statsminister, Antti Rinne.

Mette Frederiksen på besøg

Torsdag kom Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, til Berlin, men da den tyske og danske nationalmelodi blev afspillet, sad de to regeringschefer ned.

Resten af de officielle delegationer fra Tyskland og Danmark stod op, som det er normalt, når nationalmelodier spilles.

Angela Merkel har slået rysteturene hen og siger, at hun "har det godt".

Hun forklarer, at de to rysteture, hun har haft efter episoden med den ukrainske præsident, er det, der kaldes en psykosomatisk reaktion. Hun begynder at ryste af frygt for at komme til at ryste.

Boulevardavisen Bild skrev fredag, at Merkel, som fylder 65 på onsdag, har gennemgået omfattende helbredstjek siden rysteepisoden den 18. juni.

Årsagen til den første rystetur menes at være dehydrering på grund af den hedebølge, der dengang lå over den tyske hovedstad.

/ritzau/AFP

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fintech gik ned med 45 medarbejdere - nu forsøger personerne bag igen: "Den største fejl vi begik var at vi voksede for hurtigt"

Aktieluk i USA: Fed-kommentar og optrappet Iran-krise sendte markedet ned

Oliepriserne går op efter Irans beslaglæggelse af britisk tanker

Bjarke Ingels og Henrik Werdelin smider penge i dansk tech-selskab: Vil digitalisere ejendomsbranchen

Regeringen står fast: Vil ikke betale mere til EU's budget

Aktiestatus i USA: Microsoft belønnes i lysegrønt marked efter pæne tal

SF og R tror på forbud mod salg af fossilbiler trods EU-nej

Audis storsælger vil ikke bare ligne alle andre Audier

Markedet lukker: Pandora med bundplacering efter sænket kursmål