USA-finansminister opfordrer til at genoptage forretninger med Huawei
Den amerikanske finansminister Steven Mnuchin (tv).
Foto: Carlos Barria / Reuters / Ritzau Scanpix
Politik Af
Den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, har i de seneste dage opfordret Huawei Technologies' amerikanske leverandører om at søge dispensation for at genoptage leverancer til den sortlistede, kinesiske virksomhed.

Det skriver The Wall Street Journal.

Denne udvikling tegner et billede af en nylig vending fra Trump-administrationens barske standpunkt over for Huawei, midt i igangværende diskussioner blandt embedsmænd om hvor langt USA bør gå for at nå til enighed med Kina.

Kontroverserne om USA's Huawei-politik og sortlistning af det kinesiske teleselskab er ifølge The Wall Street Journal blevet en hindring i handelssamtalerne mellem Kina og USA.

Steven Mnuchins udmelding kom, efter at USA's præsident, Donald Trump, i sidste måned gik med til at tilbyde dispensation til Huawei-blokaden i tilfælde, som ikke ville påvirke den nationale sikkerhed.

Finansministeriets talskvinde, Monica Crowley, betvivler dog påstandene om, at Steven Mnuchin gennem sine udtalelser har gjort sig til talsmand for Huaweis leverandører.

- Minister Mnuchin taler dagligt med topchefer i den private sektor. På intet givent tidspunkt har ministeriet "opfordret" noget selskab til at tage affære i forhold til Huawei, siger Monica Crowley til The Wall Street Journal.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Officielt: Vestager undersøger Amazon for misbrug af data

Seniorstrateg: Sådan gør du din portefølje sommerklar

Medie: Lego-familiens pengetank kan være på vej med ny handel i milliardstørrelsen

Danskernes faldende brevlyst koster Postnord på bundlinjen

Aktiestatus: Danske og Nordea falder efter nordiske bankregnskaber

Analytikere: Det skal være Danske Bank der tager det første skridt og kræver betaling fra private for at have penge stående i banken

Facebooks kryptovaluta i strid modvind: "Facebook har vist gennem skandale efter skandale, at selskabet ikke fortjener vores tillid"

Fire år efter udbytteskandale: Svindelsikker udbyttelov er stadig ikke fremsat

Tidligere topforhandler for USA: Kina sender hårde signaler i handelsforhandlinger – men de vil gerne have en aftale