Professor: Ny afgift på kørsel kan have lange udsigter
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Politik Af
Afgifter på kørsel på visse strækninger på visse tidspunkter.

Sådan lyder grundtanken i den form for kørselsafgifter, der også kaldes roadpricing.

De skal ifølge professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen afhjælpe et "alvorligt problem".

"Trafikken glider dårligt, da vi ikke regulerer den i dag, og vi bruger spildtid på at sidde i kø.

Vi kan se, at vi årligt har en samfundsomkostning på 7-8 milliarder, fordi folk sidder i kø. Så det er et betydeligt ressourcespild i dag," siger Lars Gårn Hansen.

Han mener, at roadpricing vil give bilister incitament til at vælge andre veje, andre tidspunkter for kørslen eller en anden transportform og dermed afhjælpe trængslen.

"Vi bør se på trafiktrængsel, fordi problemet kun bliver værre. Det forsvinder ikke, hvis vi går over til elbiler. Jo mere trafik, jo større problem," siger Lars Gårn Hansen.

Kan have lange udsigter

Mulige støttepartier til en fremtidig socialdemokratisk ledet regering - herunder De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet - ønsker roadpricing.

Ifølge Politiken presser de på for at få arbejdet i gang med det samme i stedet for at vente på en rapport fra Transportkommissionen.

Men ifølge professoren kan det blive en langvarig proces.

"Det kan hurtigt tage nogle år at skabe et godt beslutningsgrundlag, fordi man både skal indsamle erfaringer fra udlandet og gå i detaljen med udformning og konsekvenser af forskellige modeller i de relevante danske byområder," siger Lars Gårn Hansen.

Generelt positivt FDM løfter en pegefinger

Afdelingschef Torben Lund Kudsk hos bilejernes interesseorganisation FDM bakker op om roadpricing på den lange bane, men mener, at roadpricing skal være på bekostning af andre bilafgifter.

"Vi har høje afgifter på biler, så roadpricing er ikke noget, der skal komme oven på afgifterne. Det skal erstatte helt eller delvist de eksisterende afgifter," siger han.

Hvis roadpricing skal indføres, er den optimale løsning ifølge FDM at gøre det ved hjælp af et satellitsystem.

Professor Lars Gårn Hansen har ikke et bud på et optimalt roadpricing-system. Men han nævner nummerpladeaflæsning som en mulig metode.

Socialdemokratiet har løbende været skeptisk. På et spørgsmål om, hvorvidt partiet har overvejelser om, at roadpricing kan være med til at sikre et provenu til statskassen, svarer S-formand Mette Frederiksen nej.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Negativ rente tvinger Nordea og Danske Bank til at sadle om: "Det er en udfordring, som gode banker er i stand til tackle"

Aktieanalysechef: "Det her er endnu et tegn på det førerskab som Ørsted har"

Ørsted sejrer i stor udbudsrunde - foretrukket til havvindmøllepark i New York

Midt i nyt ebola-udbrud: Bavarians vaccine bliver muligvis ikke taget i brug

Det sker i dag: Ørsted-konkurrent med regnskab

Dansk Erhverv: Færre nye selskaber skyldes IVS-død

Aktier: Renteindikationer fra Fed sender markederne markant op i Asien

Trump: USA har ødelagt iransk drone i Hormuzstrædet

Golfklub trodser tendensen og skaber medlemsvækst: "Havde jeg forventet, at medlemstallet ville stige med over 250? Ikke i mine vildeste drømme"