Thulesen Dahl advarer Mette F. mod De Radikales krav
Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Politik Af
Valget endte med en ordentlig vælgerlussing til Dansk Folkeparti. Men de seneste år har vist, at DF har fået sin politik igennem.

Det siger DF's formand, Kristian Thulesen Dahl, lørdag i sin partiledertale ved Folkemødet på Bornholm.

 Talen på hovedscenen i Allinge kommer kort tid efter nedturene ved valgene til Europa-Parlamentet og Folketinget.

Alene ved folketingsvalget mistede DF 21 mandater og gik fra 37 til 16 medlemmer af Folketinget.

"Dansk Folkeparti fik et elendigt valg. Det tager vi på os. Men til de af vores modstandere, der lige nu godter sig, vil jeg sige: Glæd Jer ikke for tidligt. Vi er sprællevende. Og vi er klar til den politiske kamp. Kom bare an," siger Thulesen Dahl.

 Han sender en hilsen til Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som i øjeblikket arbejder på at få støtte i rød blok til en ren S-regering.

DF-formanden advarer om at lytte for meget til især De Radikale. Der skal værnes om den udlændingepolitik, som blå blok og Socialdemokratiet har formet de seneste år, mener han.

"Vi har jo et udsagn, der hedder: Har man sagt A - må man også sige B. Men lige præcis efter valget er det måske på sin plads at advare imod netop det. A er jo partibogstavet for Socialdemokratiet. B for De Radikale. Så her er en opfordring til Mette Frederiksen, som jeg håber trænger ind bag de lukkede døre på Christiansborg," siger DF-formanden.

Han fortsætter:

"Drop udsagnet i denne omgang. Har man sagt A - behøver man ikke også sige B. For hvis du dropper det her, så har vi nok mistet mandater ved valget. Men så har vi ikke nødvendigvis tabt politisk. Omvendt: Hvis du lader udsagnet råde. Så må vi erkende, at vi både har tabt mandater - og tabt politisk. Men så kan jeg til gengæld love dig, at så tager vi mandaterne hjem igen".

Thulesen Dahl mener, at DF har rykket andre partier de seneste år.

"Venstre gik i 2015 til valg på nulvækst i den offentlige sektor. Denne gang gav de et velfærdsløfte på 69 milliarder kroner frem til 2025. I 2015 gik Venstre til valg på nul grænsekontrol. Denne gang stod Lars Løkke Rasmussen (fungerende statsminister, red.) ved Kruså sammen med Inger Støjberg (udlændingeminister, red.) for at love, at grænsekontrollen fortsætter. Socialdemokratiet gik i 2015 sammen med De Radikale til valg på en slap udlændingepolitik. Denne gang gav de et løfte om at videreføre vores udlændingepolitik - uanset de er omringet af partier, der vil det stik modsatte," siger han.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Finanshuse får millardgevinst på tidligere statsbank

Aktieluk i Europa: Ericsson fik klø efter 5G-udmeldinger på røde markeder

Pundet fortsætter fald efter kandidaters afvisninger af brexit-aftalen: "Der er ikke nogen tvivl om, at investorerne er rigtigt bekymrede"

Dagen før Danske Bank-regnskab: Handelsindtægterne bekymrer analytikere

Stædig headhunter pressede på efter hårdt nej: To afgørende ting fik Cees 't Hart til alligevel at sige ja til at blive Carlsbergs topchef

Amerikanske politikere klar med strammere lovforslag mod Huawei

Forsikringskæmpe betaler knap 100 mio kr til Finansiel Stabilitet efter Amagerbank-sagen

Aktietendens i USA: Fokus skifter fra finans til tech i stillestående indeks

Kunstværk brugt i dansk bilreklame koster 1,5 mio til kinesisk kunstner efter retssag