Handelskonflikt reducerer Kinas eksport af containere til USA
Foto: Aly Song / Reuters / Ritzau Scanpix
Politik Af
Handelskonflikten mellem USA og Kina har reduceret samhandlen mellem de to lande, og i årets første fem måneder endte USA's import af varer fra Kina - målt på containervolumen - 6,5 pct. lavere end samme periode året før.

Og selv om Kina fortsætter med at være den med afstand største eksportør til USA - igen målt på containervolumen - så er Kinas andel af den samlede import i USA faldet fra 46 pct. sidste år til 42 pct. i indeværende år, skriver Alphaliner i en analyse.

På trods af faldet i den kinesiske eksport til USA steg den amerikanske import af containere alligevel med 2,8 pct. i årets første fem måneder, idet størstedelen af de andre lande, der eksporterer til USA, oplevede volumenstigninger i perioden.

Største volumenstigning oplevede Vietnam, hvis containervolumen til USA er gået op med 30,7 pct. i de første fem måneder af i år sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

Alphaliner skriver, at rederier, der opererer i Stillehavet, har forsøgt at udnytte de øgede volumener fra Vietnam ved at tilføje to nye direkte ruter fra Haiphong-havnen i det nordlige Vietnam i år.

De nye ruter tilslutter sig tolv eksisterende ruter fra Cai Mep-havnen i den sydlige del af landet.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Boris Johnson bliver ny britisk premierminister

Investeringsøkonom: Penge fra Genmabs USA-notering ryger nok i udviklingsreserver

NKT får ordre på højspændingskabler til Viking Link

Danske og Nordea afviser Jyske Bank-forslag om revisor-tvang for erhvervskunder

Michael Friis: Der er stadigvæk stort potentiale i DSV-aktien

Aktiestatus: ISS og Pandora i toppen med DSV i den tunge ende

3F har tjent 4,2 milliarder på aktier og obligationer siden 2005

Senioranalytiker: Ny amerikansk budgetaftale mindsker risiko for kraftig opbremsning