Ole Birk Olesen bliver ny gruppeformand i Liberal Alliance
Ole Birk Olesen.
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Politik Af
Det blev den 27-årige Alex Vanopslagh, der fik posten som partileder i Liberal Alliance.

Nu har partiet, der led et voldsomt tilbageslag ved valget, sat navne på endnu to af de centrale poster i partiet.

Ole Birk Olesen bliver ny gruppeformand, mens Simon Emil Ammitzbøll-Bille bliver gruppesekretær, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Ole Birk Olesen siger i en skriftlig kommentar:

"Vi har en stor opgave foran os med at få Liberal Alliance tilbage på sporet og genoprettet tilliden til vores parti."

"Der er dog masser af gejst og optimisme i både folketingsgruppe og bagland, det skal vi bygge videre på, så Liberal Alliance igen bliver liberale danskeres foretrukne parti," siger Ole Birk Olesen.

Liberal Alliance vil i løbet af sommeren fordele de politiske ordførerskaber.

Partiet led et stort nederlag på valgaftenen onsdag, hvor Liberal Alliance fik 2,3 procent af stemmer eller fire mandater mod 7,5 procent af stemmerne og 13 mandater ved valget i 2015. Anders Samuelsen, partiets daværende leder, blev end ikke genvalgt til Folketinget.

Allerede dagen efter valget rettede folketingsmedlem Henrik Dahl en voldsom kritik af ledelsen i et interview med Radio24syv.

"Vi har ført en dårlig politik under ledelse af en utroværdig ledelse. Hele den her idé med at stille de ultimative krav og true med at vælte regeringen og så videre. Det er amatøragtigt og katastrofalt," sagde Henrik Dahl og fortsatte:

"Partiet har jo fungeret på den måde, at der har været et A-hold og et B-hold. A-holdet har bestået af Anders' familie og venner; altså søsteren og Thyra Frank og sådan nogle, hvor man kan sige, at deres væsentligste kvalifikationer er at være venner med Anders."

Samme dag trak Anders Samuelsen sig fra sin post i partiet. Og senere meddelte Simon Emil Ammitsbøl-Bille, at han ikke var kandidat.

Henrik Dahl har ifølge pressemeddelelsen fra Liberal Alliance altså som den eneste af fire medlemmer af folketingsgruppen ikke fået en af de uddelte poster.

/ritzau/



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Skattedom kan give milliardtab i statskassen: "Vi tror, at Skat alt andet lige vil stå til nederlag i flere sager"

Jakob Riis om Falcks forlig: "Det er klart, at hele forløbet har rejst en diskussion om hele ambulancedriften i Danmark"

Luksuslivet kører på skinner i Spanien

Finanstilsynet vil undersøge andre banker efter Danske Banks gebyrsag

Dybvad: Jesper Nielsens fyring handler om at rette fejl, så snart de bliver opdaget

Boris Johnson taber del af forspring efter husspektakler

Nordea venter større pakke af lempelser fra Draghi: Opkøbsprogram bliver genstartet i september

Bankekspert: "Du, jeg og mange andre har bragt Danske Bank i en situation, hvor banken ikke kan tage normale beslutninger"