Mette F. før udlændingeforhandlinger: Et af de sværere emner
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Politik Af
Det bliver den hidtil største knast, der skal files til, når Socialdemokratiet tirsdag genoptager regeringsforhandlingerne med partierne i rød blok efter en pause mandag.

Udlændingepolitik er temaet for forhandlingerne med SF, Enhedslisten og De Radikale.

"Vi skal tale udlændingepolitik i dag, og det er et af de sværere emner," siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, før forhandlingerne.

"Positionerne er ret velkendte. Der er enighed på nogle områder, men også nogle uenigheder. Nu får vi de ting ind på bordet, som optager partierne, og så tager vi den derfra," siger hun.

Partierne i rød blok har hver især ønsker på området, for nogle partiers vedkommende endda ultimative krav.

Det gælder ikke mindst De Radikale, som kræver en lempelse i den stramme udlændingepolitik for at kunne sige god for en kommende regering.

SF kræver kontanthjælpsloftet afskaffet og har det som et ultimativt krav.

Partiet vil dog ikke forhindre Socialdemokratiet i at danne regering, hvis loftet ikke afskaffes med det samme. Men SF vil ikke stemme for finansloven senere i år, hvis det ikke sker.

Mette Frederiksen ser ikke forhandlingerne på udlændingeområdet som en politisk armlægning.

"Jeg betragter det som en politisk diskussion om, hvad vi kan nå til enighed om. Der er ikke nogen partier, der skal slås oven i hovedet. Det er også derfor, at der er en god stemning ved forhandlingerne," siger hun.

Mette Frederiksen er ved tirsdagens forhandlinger ledsaget af Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, samt udlændingeordfører Mattias Tesfaye.

Gruppeformand Henrik Sass Larsen er sygemeldt og deltager ikke længere i forhandlingerne.

Ud over forhandlingerne på udlændingeområdet skal Socialdemokratiet senere tirsdag tale klima med Alternativet.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mads Nipper om regeringsaftale: "Da fik jeg sgu kaffen lidt galt i halsen"

Økonomer: Ny S-regering lover reelt ikke flere nye job

Lumsk detalje koster overblikket over boligskattegæld

Markedet lukker: Ambu glimtede i toppen mens Nilfisk blev straffet

Brian Mikkelsen om ny regeringsaftale: Jeg løber ikke skrigende væk

Ekspert om dom i sag om Amagerbanken: "Det er et relativt ekstremt tilfælde"

MP Pension ophæver karantæne af skandaleramt storbank

Anders Holch Povlsen skifter direktør i Vila: "Jeg har været i selskabet siden 1990, så jeg har taget det hårde arbejde opad"

Velux og Rockwool vil bruge Danmark som grønt udstillingsvindue for hele verden