USA's vicepræsident støtter forbud mod regnbueflag
8. juni deltog flere tusinder i en march for Gay Pride i Athen i Grækenland.
Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
Politik Af
USA's vicepræsident, Mike Pence, støtter præsident Donald Trump-administrationens forbud mod regnbueflag på amerikanske ambassader.

Det siger Pence til det amerikanske medie NBC News mandag.

Trump-administrationen har tidligere oplyst, at den forbyder amerikanske ambassader at flage med regnbueflag til LGBTQ-pride, der varer hele juni.

"Vi er stolte af at tjene hver enkelt amerikaner. Men når det kommer til ambassadernes flagstænger, er det kun det amerikanske flag, der skal vaje," siger Pence til NBC News.

Fire amerikanske ambassader havde ansøgt om at måtte skifte det amerikanske flag ud med det regnbuefarvede.

Det afviste Det Hvide Hus.

Pence fortæller i interviewet, at amerikanerne gerne må flage alle andre steder med regnbueflaget.

Flere LGBTQ-rettighedsgrupper og amerikanske diplomater er utilfredse med afgørelsen. De mener, at den strider imod Donald Trumps ønske om at være en leder, der fremmer rettigheder for homo-, bi-, transseksuelle og queer-personer.

I Chennai i Indien og i Seoul i Sydkorea har man omgået et lignende forbud ved at sætte regnbueflag op på ambassadernes facader. I New Delhi har rettighedsgrupper lyst med regnbuefarvet lys op på ambassaden i byen.

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, der i 2017 afløste Rufus Gifford, som var åben om sin homoseksualitet, har ikke udtalt sig om forbuddet.

I april 2018 udtalte Sands, at hun var utilfreds med, at Copenhagen Pride ikke ville deltage i den årlige reception på den amerikanske ambassade i Charlottenlund forud for pride-festivalen.

Organisationen nægtede, da den var utilfreds med Trump-administrationens tilbagerulning af flere LGBTQ-rettigheder i USA.

København er i 2021 vært for både World Pride, verdens største pridefestival, og LGBTQ-sportsbegivenheden EuroGames.

Sammen med Malmø vil de to begivenheder gå under navnet "Copenhagen 2021" og blive afholdt samtidigt. Det forventes, at op mod 500.000 gæster vil deltage.

EuroGames er for alle uanset køn, alder, race eller seksuel identitet.

/ritzau/



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dybvad: Jesper Nielsens fyring handler om at rette fejl, så snart de bliver opdaget

Boris Johnson taber del af forspring efter husspektakler

Nordea venter større pakke af lempelser fra Draghi: Opkøbsprogram bliver genstartet i september

Bankekspert: "Du, jeg og mange andre har bragt Danske Bank i en situation, hvor banken ikke kan tage normale beslutninger"

Investor Live: Gebyrsag gør Danske Bank-aktien til dagens største taber i C25-indekset

Drilling-aktie godt modtaget af investorer i C25

Efter gebyrsag i Danske Bank - Nordea undersøger egne produkter

OECD's danske chef: USA i kold krig med Kina