Støjberg vinder i Vestjyllands Storkreds - opnår næsten tre gange så mange stemmer som Kristian Jensen
Inger Støjberg (V).
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Politik Af
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vinder klart opgøret om Vestjyllands Storkreds over sin partifælle Kristian Jensen.

Politiske iagttagere har peget på de to som mulige arvtagere for Lars Løkke Rasmussen, når han en dag træder tilbage som Venstres formand.

Støjberg får 28.420 personlige stemmer, hvilket er cirka tre gange så mange som Jensen. Det er samtidigt flest i hele storkredsen.

Kristian Jensen har fået 10.759 stemmer.

De seneste to folketingsvalg har det nærmest været et parløb mellem de to Venstre-profiler.

I 2011 fik Jensen 17.362 personlige stemmer mod Støjbergs 16.492. I 2015 fik Støjberg 16.356 personlige stemmer mod Jensens 14.028.

Kristian Jensen har ikke selv sagt, at han gerne vil være Venstres næste formand.

Alligevel har de fleste peget på, at han var den næste i køen.

Men pludselig kom Støjberg med i puljen. Det skete efter et interview med Jyllands-Posten dagen før Venstres landsmøde i efteråret.

- Hvis man vil være formand for Venstre, skal man have evnen, lysten og viljen. Og der er ingen som helst tvivl om, at jeg ved med mig selv, at jeg ikke er sådan en, der blæser omkuld, hvis det blæser.

- Så jeg har viljen. Men evnen og lysten har jeg ikke gjort op med mig selv, om jeg har, lød det.

Ved onsdagens folketingsvalg blev justitsminister Søren Pape Poulsen (K) nummer to på listen over topscorere af personlige stemmer i kredsen. Justitsministeren fik 22.223 personlige stemmer.

Det udgør 74,2 procent af samtlige konservative stemmer i kredsen.

Den i rød blok, der fik flest stemmer, var socialdemokratiske Annette Lind. Hun fik 12.184 stemmer.

/ritzau/

Eksklusiv invitation: Kom tæt på Danmarks største skatterøveri

Kom helt tæt på den store udbytteskandale, hvor Skat blev lænset for 12,3 mia. kroner. Det sker i et eksklusivt læserarrangement, hvor tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et unikt indblik i hele sagens forløb og dens konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Meld dig til her.





Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Får Nationalbanken ret i sin prognose, vil boligejerne kunne se frem til en forøgelse i deres friværdi på 174.000 kr"

Investorer om potentielle comeback-aktier: "Har de styr på finanserne og ikke al for meget gæld, så kan det blive interessant"

Warnøe tog ulovlige lån for at overleve: Samtidig købte han private boliger for et tocifret millionbeløb

Voldsom magtkamp om Sydbanks fremtid får bestyrelse til at gå i opløsning

Fransk Novo Nordisk-rival efter diabetesnedtur: "Du skal ikke bekymre dig om Sanofi i diabetes, for vi er engagerede"

Dansk økonomi fortsat i højkonjunktur: Men Nationalbanken forventer lavere vækst i de kommende år

Nordeas finansdirektør stopper: Flytter tilbage til Storbritannien

Sydbank i kursdyk efter uro i bestyrelse: "Investorerne vil tage udgangspunkt i, at de har lidt rigtig meget rigtig længe"

Mistænkt for bombe ved Skattestyrelsen anholdt i lufthavn