Sidste måling: Flere partier balancerer på spærregrænsen
Mandag mødtes alle partiledere i debat i DR Byen. Ifølge seneste måling fra Voxmeter kan onsdagens stemmeoptælling blive nervepirrende for flere af dem.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politik Af
Det kan gå hen og blive en nervepirrende stemmeoptælling for flere partier, når valgstederne lukker onsdag aften klokken 20.

I den sidste meningsmåling for Voxmeter inden valget er der fire partier, der flirter med spærregrænsen.

Hverken Rasmus Paludans Stram Kurs, Klaus Riskær Pedersens parti af samme navn eller Kristendemokraterne står til at få over de 2,0 pct. af stemmerne, der skal til for at få pladser i Folketinget.

Det gør derimod Nye Borgerlige med Pernille Vermund i spidsen, der efter længere tids dans under grænsen står til at få 2,7 pct. af stemmerne.

Liberal Alliance er ét af de partier, der har mistet damp i valgkampens slutspurt, men partiet er dog ikke nede og flirte med spærregrænsen. Samuelsen og co. står i målingen til at få 3,5 pct. af stemmerne.

I Voxmeters måling er usikkerheden på plus/minus 1,1 procentpoint, og derfor er der intet, der er sikkert.

Når et parti ikke de to procent, kan partiet stadig komme i Folketinget. Det vil kræve, at partiet vinder et kredsmandat.

Overordnet set viser Voxmeters måling, at 74 mandater vil gå til blå blok og 101 til rød blok. Dermed står blå blok til at gå 16 mandater tilbage sammenlignet med folketingsvalget i 2015.

Står dette til troende, når de sidste stemmer er talt op, vil det være det bedste resultat for rød blok i næsten 50 år.

Det samlede resultat ligger meget tæt på Ritzaus snit af de seneste målinger, hvor det er 102 mod 73 mandater i rød favør.

I Voxmeters sidste måling skyldes rød bloks markante fremgang ikke mindst stor fremgang til De Radikale og SF, der begge står til at blive næsten fordoblet.

Socialdemokratiet får i målingen et resultat, der ligner det, partiet fik ved valget i 2015.

Den helt store taber i målingen er Dansk Folkeparti, der står til at få 9,1 pct. af stemmerne. Det er en tilbagegang på næsten 12 procentpoint fra seneste valg.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Finanshuse får millardgevinst på tidligere statsbank

Minister: Penge på vej til beskåret grøn energiforskning

Aktieluk i Europa: Ericsson fik klø efter 5G-udmeldinger på røde markeder

Pundet fortsætter fald efter kandidaters afvisninger af brexit-aftalen: "Der er ikke nogen tvivl om, at investorerne er rigtigt bekymrede"

Dagen før Danske Bank-regnskab: Handelsindtægterne bekymrer analytikere

Stædig headhunter pressede på efter hårdt nej: To afgørende ting fik Cees 't Hart til alligevel at sige ja til at blive Carlsbergs topchef

Amerikanske politikere klar med strammere lovforslag mod Huawei

Forsikringskæmpe betaler knap 100 mio kr til Finansiel Stabilitet efter Amagerbank-sagen

Aktietendens i USA: Fokus skifter fra finans til tech i stillestående indeks