Forsvaret: Russere har ikke forsøgt at påvirke valget
Forsvaret ikke har konstateret et eneste forsøg på udenlandsk forsøg på indblanding i valgkampen, siger forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen (V).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politik Af
Tre ministre stillede sig i september op med en handlingsplan og advarede mod Ruslands forventede planer om at påvirke udfaldet af det danske folketingsvalg.

Men inden valget skal afholdes onsdag, er status, at Forsvaret ikke har konstateret et eneste forsøg på udenlandsk forsøg på indblanding i valgkampen.

Det skriver Berlingske, der har talt med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Adspurgt om Forsvaret ikke har konstateret et eneste forsøg fra Ruslands side på at påvirke det danske valg, svarer ministeren "ja". Han tilføjer:

"Det er muligt, der er nogle mistanker, men der er ikke dokumenteret noget," siger Claus Hjort Frederiksen til Berlingske.

Da forsvarsministeren sammen med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) lancerede deres plan i september, var det på baggrund af vurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fra 2017 og 2018.

Her lød det, at det er sandsynligt, at russiske påvirkningskampagner vil udgøre en stigende trussel - også mod Danmark.

Truslen nedtonede FE dog i april. Her lød det, at det er "mindre sandsynligt", at Rusland vil gennemføre en koordineret påvirkningskampagne rettet mod de kommende valg i Danmark.

FE gjorde dog opmærksom på, at truslen skulle tages alvorligt.

"Selv om vi aktuelt vurderer det for mindre sandsynligt, at vi under det danske folketingsvalg kommer til at se en fuldt udrullet russisk påvirkningsoperation, så er det en trussel, som vi skal tage alvorligt og være klar til - også i Danmark," skrev FE-chef Lars Findsen i en udtalelse.

/ritzau/

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Jens Bager efter exit fra Ambu: "Jeg beholder mine aktier"

Nu har Mette Frederiksen sat hele sit klimahold: Her er topcheferne der skal indfri de grønne ambitioner

Ambu-aktien på himmelflugt efter regnskab: Investorer jubler over nyheder om nyt produkt

Danske Banks advokater undersøger fyring af detektiver: "Nu mener man åbenbart pludseligt, der stadig er noget, der skal undersøges"

Globale investorer øger aktieovervægten markant: Vi har stadig aktietoppen foran os

Veloxis kan blive næste aktie i C25 - investor spår stor fremgang

Ambu skuffer med overskudsprognose for 2019/20: Lancerer duodenoskop hurtigere end ventet