Løkke med valgbombe: Afskriver blå regering
Foto: Marie Bentzon
Opdateret kl. 14:51 - Dagen før folketingsvalget smider statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen endnu en bombe om regeringsdannelse. 

Nu sætter Løkke, ifølge Børsens oplysninger med opbakning fra næstformand Kristian Jensen, alt ind efter en ny regering over midten, fremfor at fortsætte sin VLAK-regering. Det fortæller han til TV2 News. 

"Jeg er nået til den konklusion, at hvis Venstre får et styrket mandat i morgen, så vil jeg bruge al min energi og erfaring på at se, om ikke det kan lade sig gøre at samle en regering med ansvarlige erfarne partier henover midten," siger han i interviewet, og påpeger at der er "brug for samling på midten."

Løkke konkretiserer ikke hvilke partier en regering over midten skal bestå af, men udelukker "de yderste fløje på begge sider."

"Jeg er overhovedet ikke desperat. Jeg følger op på en melding, vi gav ved valgkampens start, nemlig at vi skal passe på Danmark ikke ender et sted, hvor det er yderfløjene, der dikterer det hele," siger han til TV2 News. 

"Ikke en realistisk mulighed"

Førsteprioriteten for Løkke har igennem valgkampen været, at han gik til valg på at danne en borgerlig-liberal regering. Men det ser han ikke længere som en mulighed. 

"Som valgkampen har skredet frem, så er det ikke nogen realistisk mulighed," siger Løkke til TV2.

Med én dag tilbage af valgkampen står Venstre til 18,2 pct. af stemmerne, viser den seneste måling som Voxmeter har foretaget for Ritzau. Ifølge målingen står 29,8 pct. af danskernes til at sætte kryds ved Socialdemokratiet. 

Men selvom Løkke går efter at danne regering over midten, går den nuværende regeringen ikke af, lyder det. 

"Regeringen sidder. Og regeringen kan også blive siddende efter valgaftenen. Er der ikke et flertal, der erklærer mistillid til mig efter valget, så kan regeringen blive siddende. Og så vil jeg gå i gang med en omdannelse, til en regering der samler i stedet for at splitte," siger han til TV2. 

Mette F har afvist bred regering

Tidligere i valgkampen har han åbnet døren på klem for en regering med både Socialdemokratiet og Venstre, hvilket S-formand Mette Frederiksen blankt afviste. Hun går til valg på en ren socialdemokratisk regering, som istedet kan samarbejde bredt. 

Og SF og Enhedslisten afviste ideen fra Lars Løkke Rasmussen, mens Dansk Folkeparti var mere åben for ideén - hvis partiet selv var med i sådan en regeringskonstellation, lød det fra formand Kristian Thulesen Dahl

De Radikales næstformand, Martin Lidegaard, har kaldt en bred SV-regering for et "drømmescenarie". 

"Det er et drømmescenarie. Jeg kan både se De Radikale som en del af sådan en regering, og jeg kan også se De Radikale som parlamentarisk grundlag. Det er ikke afgørende," lød det fra Lidegaard til Jyllands-Posten mandag.

Få indsigt med Børsen Uddannelse

Kompetenceudvikling til dig, der hver dag tager ansvar for dig selv, for andre og for din virksomhed – fordi ansvar kræver indsigt. Se alle uddannelserne her.

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



En moderne Hammershøi: Unik kunstner du kan investere i

Annoncørbetalt
indhold af Bruun Rasmussen

Forsiden lige nu


Dansk sexlegetøj storsælger i Kina på singles day - en måneds omsætning på en enkelt dag

Advarselssignal: Kæmpe kursmæk til amerikanske børsbabyer

Trods måneders tovtrækkeri træder seniorpension i kraft fra nytår

Driftsdirektør forlader Mærsk med øjeblikkelig virkning

Alibaba slog rekorden - solgte for 257 mia. kr. på Singles' Day

EU-investeringsbank og Vækstfonden i milliardaftale: Vil sende mindre og mellemstore virksomheder ud i verden

Aktiespillets vinderaktie: 567 pct gevinst på en uge