Henrik  Sass Larsen revser Nets for nyt aktieprogram: "Man må jo tænke, om de er politisk tonedøve"
Henrik Sass Larsen.
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Gennem valgkampen giver Børsen dig alle hverdage et overblik over de politisk-økonomiske historier, du ikke bør misse.

I dag lægger vi ud med forsiden af Børsen, som fortæller, at Nets nu har sat gang i et nyt incitamentsprogram, som kan give en aktiegevinst på samlet 7 mia. kr. inden for 4 år.

Topchef Bo Nilsson står til at kunne hente 1,2 mia. kr. på incitamentsprogrammet, og det får Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen til at lægge tryk på, at han vil have sat grænser for topchefernes løneventyr.

"Man må jo tænke, om de er politisk tonedøve i Nets? Det er en provokation, som aktualiserer vores forslag, og som giver anledning til at tænke yderligere over, om der kan findes mere vidtgående idéer til, hvordan man undgår dette," siger han.

Du kan læse historien om Nets-programmet her.

Henrik Sass Larsens reaktion kan du læse her.

Venstre kommer med erhvervsudspil

Onsdag vil statsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Kristian Jensen og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers fremlægge et nyt udspil med 17 initiativer, som skal gavne erhvervslivet. Et af initiativer er en pulje på 300 mio. kr. til at lette erhvervsafgifter for, fortæller Kristian Jensen til Børsen.

"Vi har løbende fået udpeget en række gode forslag til, hvad vi kan gøre for at skabe mere vækst. Noget af det har vi fundet penge til, andet har vi ikke haft råd til, og nu vil vi sætte en ny pulje af til at forbedre de danske virksomheders konkurrenceevne," siger han.

Socialdemokratiets Mattias Tesfaye påpeger, at hans parti har foreslået en vækstpakke på 1,5 mia. kr., og har samtidig svært ved at forstå, hvor Venstre finder pengene oven på løftet om 69 mia. kr. til mere velfærd, fordi V ikke har fremlagt en økonomisk plan i valgkampen.

Den historie kan du læse her.

Et andet initiativ er en relancering af forslaget om at sænke beløbsgrænsen for at ansætte udlændinge fra lande uden for EU fra 420.000 kr. til 350.000 kr. årligt. Det fortæller Tommy Ahlers til Berlingske.

Læs den historie her.

Østergaard: S bør bakke fuldtonet op om Vestager

Da Lars Løkke Rasmussen tirsdag drog til EU-topmøde i Bruxelles var det med en anbefaling om at give Margrethe Vestager (RV) en EU-toppost. Mette Frederiksen afviste omvendt at tage stilling til Vestagers kandidatur, og det vækker i Politiken kritik fra De Radikales partileder, Morten Østergaard.

Den historie kan du læse her.

Dagtilbudsledere råber vagt i gevær

598 daginstitutionsledere svarer i en rundspørge, at de hver uge oplever børn, der ikke får omsorg nok, skriver Jyllands-Posten.

Den historie kan du læse her.

Klimaformand efterspørger konkrete politiske svar

Det bliver bestemt ikke gratis at omstille Danmark til et klimaneutralt samfund de næste 20 år, og selvom der måske ikke tales meget om det i den nuværende valgkamp, skal danskerne forvente, at der kommer en regning, fortæller formand for Klimarådet, Peter Møllgaard
til Børsen.

"Vi kommer til at omstille vores samfund ganske kraftigt i de kommende år," siger han.

Læs historien her.

Og så forklarer den tidligere formand for Klimarådet og tidligere overvismand, Peter Birch Sørensen, hvorfor økonomerne har svært ved at sætte præcise tal på, hvad politikernes klimaløfter egentlig koster statskassen.

Læs den historie her.

S vil have grønne regnemodeller i Finansministeriet

Det er ikke nok med høje klimamål. Hvis vi for alvor vil rykke på den grønne omstilling, skal miljø og klima også tænkes ind i alle politikområder og store beslutninger – ikke mindst de økonomiske. Det mener Socialdemokratiet, som vil integrere miljø- og klimahensyn i de regnemodeller, som Finansministeriet bruger til at evaluere økonomiske konsekvenser af politiske tiltag.

"Det er helt nødvendigt, at vi ændrer hele den måde, vi laver miljø- og klimapolitik på. Det grønne skal gennemsyre alle politikområder. Specielt de store beslutninger, der træffes i Finansministeriet," siger tidligere fødevareminister Dan Jørgensen.

Læs mere her.

Går Konservative tilbage, går Søren Pape af

De Konservatives partiformand, Søren Pape Poulsen, stillede onsdag et specielt ultimativt krav til sig selv: Får hans parti får mindre end seks mandater ved valget i næste uge, vil han nemlig gå af som partiformand, fortalte han til DR.

"Hvis vi får færre end seks mandater, hvorfor i himlens navn skulle jeg så blive ved at med at have det her job. Det giver ingen mening," sagde han.

Du kan læse historien her. 

Økonomer: S overdriver angreb på uddannelsesbesparelse

Regeringen har på 4 år sparet 8,6 mia. kr. på uddannelse, har Socialdemokratiet gentagne gange sagt i valgkampen. Men det er en overdrivelse, mener flere økonomer i Politiken, som har kigget nærmere på en opgørelse sendt til folketinget i 2018.

Socialdemokratiet har nemlig akkumuleret besparelsen, hvilket de ellers selv har kritiseret Venstre for at gøre. Reelt er der sparet 3,3 mia. kr., skriver Politiken.

Den historie kan du læse her.

Det sker i dag

Kl. 07.30: Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er på Nørrebros Runddel i København for at møde vælgerne

Kl. 10: Fungerende landsformand for Kristendemokraterne, Isabella Arendt, og spidskandidat i Syddanmark Marianne Karlsmose (KD) holder pressemøde i Fredericia. Her vil de præsentere partiets udspil og handlingsplan for nedbringelse af antallet af alkoholmisbrugere

Kl.10.05: S-formand Mette Frederiksen besøger Rema 1000 på Balle Torv i Silkeborg for en rundvisning med fokus på madspild

Kl. 11.15: Venstre kommer med partiets nye erhvervsudspil

Kl. 14: Formand Søren Pape Poulsen (K), Venstres næstformand, Kristian Jensen, Mogens Jensen (S) og Signe Munk (SF) debatterer hos pumpekoncernen Grundfos i Bjerringbro

Kl. 20: En række toppolitikere deltager i "Højlunds Forsamlingshus" på TV2

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mette Frederiksen slår fast: Grønland er ikke til salg

Maj Invest trækker sig fra slagsmål mod Novo Nordisk

Bekræftet: Trump kigger på muligt køb af Grønland

Industrikæmpen Bladt får fast base på Lindø: "Nu kan ordrerne på de nye kæmpe-havvindmøller bare komme"

Peter Warnøe og Lars Tvede skyder mio i it-firma - Løvens Hule-investorerne Jesper Buch og Jan Lehrmann er allerede ejere

De to største kommuner skærer markant ned på kødforbruget

Venstre opfordrer S til at tone rent flag om pensionsplan: "Vælgerbedrag"

Vi kører Ferraris 12-cylindrede ikon med den brede bagdel

Her er de ti stærkeste og svageste aktier i tider med markedsuro: FLS, Mærsk og DSV rammes hårdest, siger ny analyse