Le Pen slår Macron, grøn bølge i Tyskland og glade spanske socialister: Her er dit europæiske overblik efter første måling
Foto: Pilippe Huguen / Ritzau Scanpix
Politik Af
Den franske præsident Emmanuel Macron må se sit parti En Marche slået af nationalistiske Rassamblement National med Marine Le Pen i spidsen.

Sådan er billedet efter de franske exit polls, valgstedsmålinger, der netop er frigivet i forbindelse med dagens valg til Europa-Parlamentet.

 Le Pen kan se sit parti høste 24 procent af stemmerne, og det udløser 24 mandater.

Macrons parti står til 22,5 procent og 23 mandater.

Fiasko for Macron


DR's korrespondent Stéphanie Surrugue betegner målingen som en fiasko for Macron.

"Der har været dødt løb mellem de to partier i lang tid, så det er ikke så overraskende. Noget andet er, at det er en fiasko for Macron og hans EU-begejstrede parti, at de ikke kan slå EU-kritiske Le Pen," siger Stéphanie Surrugue til DR.

 Til gengæld er der jubel hos regeringslederen i Spanien, socialisterne Pedro Sanchez, for han ser ud til at kunne føje fire nye medlemmer til sin gruppe i Europa-Parlamentet, så den går fra 14 til 18.

Den grønne, tyske bølge


Til gengæld er der næppe jubel i regeringskontorerne i Berlin, for kansler Angela Merkels parti, CDU, og dets søsterparti, CSU, får ifølge målingerne 28 procent af stemmerne ved EU-valget i Tyskland søndag.

Og det er kraftig tilbagegang i forhold til det seneste valg for fem år siden, hvor CDU/CSU-alliancen fik 35,3 procent.

Merkel kan derimod se en stærk grøn bølge strømme gennem de tyske vælgere.

 Det næststørste parti bliver ifølge valgstedsmålinger partiet De Grønne, der får opbakning fra 22 procent af de tyske vælgere. Og det er en fordobling siden sidst.

Zoom ud: Konservative og socialdemokrater taber stort

Hvis vi zoomer ud og ser på hele EU, så ser valgstedsmålingerne ud til at sende både den konservative og socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet  kraftigt tilbage.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det konservative antal parlamentsmedlemmer i EPP-gruppen på vej til at skrumpe fra 217 til 173, mens socialdemokraterne i S&D-gruppen må se antallet af pladser i parlamentet sive fra 190 til 147.

Den liberale ALDE-gruppe står til en solid fremgang, så gruppen bliver tredjestørst med 102 sæder.

De tal er dog baseret på valgstedsmålinger fra 11 ud af 29 lande, så der er fortsat stor usikkerhed forbundet med opgørelsen.





Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Finanstilsynet: Gebyrskandale kan ramme flere banker

Det kan vi lære: Er du topchef eller investor?

DSV: Sådan ruster vi os til en ny krise

Ørsted tager første stik på strategisk vigtigt marked

Eksperter: Positive afkast i sigte for danske aktier resten af 2019

Bliver Noma kåret som verdens bedste restaurant tirsdag?

Aktieluk i Europa: Nedjustering sænkede Daimler i svagt negativt Europa

Skattedom kan give milliardtab i statskassen: "Vi tror, at Skat alt andet lige vil stå til nederlag i flere sager"

Nykredit-formand: Har tillid til Tonny Thierry Andersen - afventer Fit & Proper-godkendelse