Mette Frederiksen møder rød kritik for
Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Gennem valgkampen giver Børsen dig alle hverdage et overblik over de politisk-økonomiske historier, du ikke bør misse.

I dag lægger vi ud med Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, som har lovet et opgør med ulighed.

Men når man regner på hendes økonomiske forslag, står de ikke til at rykke det store. Det skriver Berlingske pba. beregninger fra den liberale tænketank Cepos. De viser, at S-forslagene kun vil reducere gini-koefficienten med 0,17 pct., hvilket er mindre end halvdelen af, hvad gini blev øget med under Helle Thorning-Schmidt (S). Tallene vækker kritik fra det, der ligner hendes kommende parlamentariske grundlag i både Enhedslisten og Alternativet.

"Hvis Socialdemokratiet gør sig nogen forhåbninger om at kunne sidde på Enhedslistens mandater efter valget, så er vi nødt til at se på, at de rent faktisk vil gøre noget reelt ved det," siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).
Læs historien her.

Dansk Energi kræver handlingsplan for elnettet
16.000 km elkabler og 800.000 nye ladestandere skal der til, når elbilerne skal erstatte vores benzin- og dieselbiler de kommende år. Derfor efterlyser Dansk Energi en handlingsplan fra politikerne på forsiden af Berlingske, hvor adm. direktør Lars Aagaard også advarer om, at investeringen i elnettet vil koste 32-50 mia. kr. de kommende år.
Det kan du læse i Berlingske.

S vil lade afgifter stige på øl, vin og slik
Mens regeringen har valgt at fastfryse punktafgifterne på en række varer som øl, vin, slik og chokolade, vil Socialdemokratiet lade afgifterne stige med 1,8 pct. årligt. I den økonomiske 2025-plan, Mette Frederiksen præsenterede mandag, fremgår det nemlig, at Socialdemokratiet har et større økonomisk råderum til velfærd end regeringen, og hvis man graver dybere efter, hvor de penge kommer fra, finder man bl.a. frem til, at 700 mio. kr. hentes på at ophæve regeringens skattestop på punktafgifter.
Læs historien her.

1200 boligejere risikerer kæmpe skatteregning efter sommerferien
1200 boligejere over hele landet risikerer at vende hjem fra sommerferie til regninger for ti års ubetalt ejendomsværdiskat. Ejendomsværdiskat, som de ikke er blevet opkrævet løbende, hovedsageligt på grund af manuelle indtastningsfejl i skattevæsnet. Skatteminister Karsten Lauritzen har forsøgt at nå frem til en politisk aftale om, at boligejerne kun skal betale tre år tilbage. Men kort før, statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalg, måtte han opgive at samle opbakning. Og dermed er sagerne ikke længere i bero, bekræfter ministeren
Læs mere her.

S har fundet fejl i beregning fra Finansministeriet: Nu har partiet flere penge til velfærd
Det plejer at være den højeste standard, når partier skal have beregnet deres økonomiske politik, at den har været gennem Finansministeriets lommeregner. Men nu viser det sig, at Finansministeriet har lavet en fejl i en beregning, der er helt central for Socialdemokratiets økonomiske 2025-plan, der blev præsenteret mandag. Finansministeriet har byttet rundt på to tal i et regnestykke, og efter at den fejl er blevet rettet, har Socialdemokratiet nu pludselig 500 mio. kr. mere til velfærd, end man regner med i den plan, der blev offentliggjort mandag.
Læs mere her.

Mette F vil flytte flere penge fra rige til fattige kommuner
Hvis S-formand Mette Frederiksen sætter sig ind i hjørnekontoret i Statsministeriet efter det kommende folketingsvalg, så vil hun sætte gang i en udligningsreform mellem de 98 danske kommuner. Og det bliver dels med en trafik af penge fra de rige til de fattige kommuner, dels med nye penge på bordet, som der endnu ikke er sat afsender på. Sådan lød meldingen fra Mette Frederiksen i en direkte duel med statsminister Lars Løkke Rasmussen i Aabenraa onsdag.

"Vi har behov for at lave en udligningsreform, der sikrer, at man i alle kommuner - også i landdistrikter - har en økonomi, så man kan sikre borgerne et ordentligt velfærdsniveau," siger Mette Frederiksen, der vil lave en bred aftale over midten med blandt andre Venstre.
Læs mere her.

Mette Frederiksen: Et mindretal skal ikke have lov til at true sig til at lave om på politik
Med præcis to uger tilbage af valgkampen har Dansk Folkepartiet trukket en streg i sandet. Socialdemokratiet må gå med i VSDF-regering eller give udlændingeindrømmelser til de røde partier. Men det kommer ikke til at ske, siger partiformand Mette Frederiksen i en valgduellen onsdag.

"Vi løber ikke fra den brede udlændingepolitik – og det kan jeg heller ikke forestille mig at Dansk Folkeparti gør," siger Mette Frederiksen til TV2 News.  
Læs mere her.

S vil kun møde to røde ufravigelige krav i udlændingepolitikken
De røde ønsker og krav Mette Frederiksen er mange, når det handler om udlændingepolitikken. Men spørger man Enhedslisten, De Radikale og SF til ufravigelige krav, findes der reelt kun to, skriver Jyllands-Posten. De Radikale stiller et ultimativt krav om, at en ny regering skal gøre sig uafhængig af Dansk Folkeparti, mens SF stiller et ultimativt krav om, at kontanthjælpsloftet skal fjernes.
Du kan læse historien her.

Dagens analyse
Er at finde i Jyllands-Posten, hvor politisk redaktør Marchen Neel Gjertsen fokuserer på et særligt spørgsmål, Mette Frederiksen havde svært ved at svare på i onsdagens duel med Lars Løkke Rasmussen.
Hvad spørgsmålet var, kan du læse mere om her.

Det sker i dag:

Klokken 09.00: Kristian Thulesen Dahl besøger Sjællands Universitetshospital i Roskilde på neurologisk, hæmatologisk og medicinsk afdeling.

Klokken 09.00: Venstres næstformand, Kristian Jensen, skal sammen med Bertel Haarder præsentere Venstres foreningsudspil Forening og Frivillige i DGI-byen i København. Udspillet indeholder en række initiativer til, hvordan Venstre ønsker at styrke dansk forenings- og idrætsliv.

Klokken 11.00: Kristian Jensen (V) skal tale ved Energiens Topmøde om regeringens klima- og energivisioner frem mod år 2030. Mødet er arrangeret af Dansk Energi og foregår i København.

Klokken 12.00: Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) besøger den nu lukkede rockerborg i Holbæk og taler om resultaterne af den seneste bandepakke.

Klokken 14.00: Morten Messerschmidt (DF), Inger Støjberg (V), Mattias Tesfaye (S) og Karsten Hønge (SF) mødes i en valgdebat på Brønshøj Torv.

Klokken 14.30: Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Tietgen Handelsgymnasium i Odense og debatterer med eleverne.

Klokken 14.30: Pia Olsen Dyhr (SF) og Mette Frederiksen (S) præsenterer et fælles naturudspil på Naturmødet i Hirtshals.

Klokken 17.00: Partilederne Uffe Elbæk (Å), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Mette Frederiksen (S) og Anders Samuelsen (LA) blandt andre mødes til debat om natur- og klimapolitik på Naturmødet i Hirtshals. DR dækker debatten.

Klokken 20.00: Venstres Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, samt partiets folketingskandidat Kenneth Mikkelsen skal til sangaften på Lønborggaard i Tarm og have en snak om frihedsværdier og fællesskab.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Energinet vil sende mere strøm gennem nettet

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


Finanstilsynet vil undersøge andre banker efter Danske Banks gebyrsag

Boris Johnson taber del af forspring efter husspektakler

Nordea venter større pakke af lempelser fra Draghi: Opkøbsprogram bliver genstartet i september

Bankekspert: "Du, jeg og mange andre har bragt Danske Bank i en situation, hvor banken ikke kan tage normale beslutninger"

Investor Live: Gebyrsag gør Danske Bank-aktien til dagens største taber i C25-indekset

Drilling-aktie godt modtaget af investorer i C25

Efter gebyrsag i Danske Bank - Nordea undersøger egne produkter

OECD's danske chef: USA i kold krig med Kina