Kina beskylder USA for zigzagkurs i handelskrise
Cui Tiankai, Kinas ambassadør i USA, står i midten.
Foto: Jonathan Ernst / Reuters / Ritzau Scanpix
Politik Af
Kinas ambassadør i USA beskylder amerikanerne for at have en zigzagkurs i forhandlinger om handel.

"Gentagne gange har USA ændret mening i sidste øjeblik og skudt forslag ned, som kunne have ført til en handelsaftale," siger ambassadør Cui Tiankai til Fox News ifølge AFP.

Ambassadøren siger også, at det er "politisk motiveret", når Det Hvide Hus har besluttet at forbyde overførsel eller salg af amerikansk teknologi til Kinas telekomgigant Huawei.

"Vi er dybt bekymrede. Sådanne handlinger vil virkelig undergrave folks tillid til markederne," siger Cui Tiankai.

USA har mistanke om, at Kinas kommunistiske ledere anvender Huawei til spionage. USA har dog udsat et forbud mod at handle med den omdiskuterede kinesiske telegigant i 90 dage.

USA's præsident, Donald Trump, besluttede 10. maj at hæve toldafgifterne på kinesiske importvarer til en værdi af 200 milliarder dollar (omkring 1340 milliarder kroner).

Kina har til gengæld varslet toldsatser på 5140 forskellige amerikanske produkter til en samlet værdi af 60 milliarder dollar (omkring 400 milliarder kroner).

Kinas ambassadør mener, at Trump-administrationen har skylden for, at der ikke er opnået enighed.

"Hvis man ser på processen omkring handelsdrøftelserne mellem os over et års tid, er det ret åbenlyst, at det er den amerikanske part, som mere end én gang i sidste øjeblik er sprunget i målet og har ændret mening om udkast til en aftale, som der ellers var opnået enighed om," siger han.

Men han gør det klart, at Kina´ønsker at fortsætte forhandlingerne.

"Den økonomiske vækst i Kina og USA kan falde med 0,2 eller 0,3 procent i gennemsnit i 2021 og 2022, hvis handelskonflikten fortsætter, hedder det i OECD's store internationale prognose, som udsendes hvert andet år."

Den siger, at den globale økonomi kun vil vokse 3,2 procent i år, da væksten i den internationale handel næsten er halveret i år til kun 2,1 procent.

/ritzau/AFP

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Negativ rente tvinger Nordea og Danske Bank til at sadle om: "Det er en udfordring, som gode banker er i stand til tackle"

Midt i nyt ebola-udbrud: Bavarians vaccine bliver muligvis ikke taget i brug

Aktieanalysechef: "Det her er endnu et tegn på det førerskab som Ørsted har"

Ørsted sejrer i stor udbudsrunde - foretrukket til havvindmøllepark i New York

Det sker i dag: Ørsted-konkurrent med regnskab

Dansk Erhverv: Færre nye selskaber skyldes IVS-død

Aktier: Renteindikationer fra Fed sender markederne markant op i Asien

Trump: USA har ødelagt iransk drone i Hormuzstrædet

Golfklub trodser tendensen og skaber medlemsvækst: "Havde jeg forventet, at medlemstallet ville stige med over 250? Ikke i mine vildeste drømme"