Dagens måling: Kristendemokraterne står til at komme i Folketinget
Kristendemokraternes Isabella Arendt har fået meget ros efter en stribe tv-debatter. Nu står Kristendemokraterne for første gang i 14 år til at komme i Folketinget
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politik Af
2,2 pct. af stemmerne - og fire mandater - til Kristendemokraterne.

Det næsten 50 år gamle parti har for første gang i 14 år kæmpet sig op over spærregrænsen.

 Det  viser en ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, og som baserer sig på telefoninterview 17-19. maj med 1008 personer.

Partiet røg ud af Folketinget i 2005 og har ikke været repræsenteret siden. De seneste tre valg er det kun blevet til opbakning på 0,8-0,9 pct.

Vikar med succes


Formanden er Stig Grenov, men han er sygemeldt, og næstformand Isabella Arendt har med stor succes vikarieret i valgdebatter på tv, som har øget opmærksomheden om partiet.

Hovedpersonen selv er da også pavestolt.

 "Det er første gang i 14 år, at Kristendemokraterne har fået så flot en måling, så det er da sindssygt fedt," siger Isabella Arendt til Ritzau.

Sneboldeffekt

Hun håber på en sneboldeffekt for partiet, fordi det ikke længere kan afskrives som rent stemmespild at stemme på Kristendemokraterne.

Voxmeters nye meningsmåling er iøvrigt den første, hvor alle svarene er hentet efter statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) frieri til Socialdemokratiet om at gå i regering sammen.

 Men det har indtil videre ikke fået målingerne til at rokke sig markant.

Stadig rød storsejr

Socialdemokratiet og de øvrige partier i rød blok  står stadig til at vinde valget stort med en føring på 54,8 pct. mod blå bloks 44,6 pct. - og i mandater bliver det en rød storsejr på 99-76.

I målingen står Socialdemokratiet til 27,5 pc.t af stemmerne, mens Venstre snupper 18,5 pct. som det næststørste parti.

Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen står stadig til at komme i Folketinget med 2,6 pct. af stemmerne, mens Nye Borgerlige lige akkurat ikke klarer spærregrænsen med 1,8 pct.

Stor usikkerhed i bunden


Der er dog næsten ét procentpoints usikkerhed for de små partier, så i realiteten kan det godt være, at Kristendemokraterne og Stram Kurs stadig ligger under de 2 pct., mens Nye Borgerlige ligger over.

I et vægtet Ritzau-indeks over alle de store meningsmålinger ligger både Nye Borgerlige og Stram Kurs over spærregrænsen, mens Kristendemokraterne ligger under.

Men her er også lidt ældre målinger talt med.

 





Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Ugens to købskandidater og en salgskandidat

Annoncørbetalt
indhold af Investtech

Forsiden lige nu


Gigantforvaltere: Recessionsfrygt stiger - men hold fast i aktierne

Morgenbriefing: Ny skandale i Danske Bank er måske kun begyndelsen

Mens du sov: Bitcoin springer op - nervøs stemning i aktier

Finanstilsynet: Gebyrskandale kan ramme flere banker

Aktier: Negative aktiemarkeder i Asien få dage før vigtigt G20-topmøde

DSV: Sådan ruster vi os til en ny krise

Det sker i dag: Årsregnskab fra Harboe

Enhedslisten kræver garanti mod "klassiske" reformer

Støttepartier stormer ud af forhandlinger om at danne regering