Politik Af
Østrigs kansler, Sebastian Kurz, vil ikke fortsætte samarbejdet med vicekansler Heinz-Christian Strache. Det siger kilder i regeringskoalitionen forud for et krisemøde lørdag mellem de to politiske ledere.

Strache er leder af Frihedspartiet (FPÖ), der indgår i koalitionsregering med Kurz' konservative parti, ÖVP.

En video, der blev offentliggjort af tyske medier fredag aften, viser tilsyneladende Strache tilbyde statslige kontrakter i bytte for politisk støtte fra en russisk oligark.

Optagelsen viser Strache holder møde med en anden FPÖ-politiker og en kvinde, der angiveligt er niece af en russisk rigmand.

Strache tilbyder kvinden, at han kan sende byggekontrakter videre til et bestemt firma til gengæld for, at Frihedspartiet modtager støtte. Han understreger dog, at alt skal foregå lovligt.

På mødet taler de også om, at den russiske oligark kan tage kontrol over avisen Krone. Strache siger, at avisen under en ny ledelse vil kunne hjælpe ham og Frihedspartiet i valgkampen.

Videoen skal være optaget i juli 2017 på den spanske ferieø Ibiza et par måneder inden det valg, der resulterede i et ÖVP-FPÖ flertal.

Det er uklart, hvem der har sat den formodede fælde op for Strache, og hvem der har optaget den seks timer lange video fra mødet. Det er heller ikke oplyst, hvordan to store tyske aviser er kommet i besiddelse af optagelsen.

Kansleren har indkaldt vicekansleren til et møde lørdag klokken 11 for at drøfte den umiddelbare fremtid. Fredag aften var der krisemøde i regeringen.

Det er ikke umiddelbart klart, om mødet lørdag mellem Kurz og Strache vil ende med vicekanslerens afgang, eller om skandalesagen udløser et nyvalg.

- Det her er stort. Det må blive enden for Heinz-Christian Strache, siger politisk analytiker Thomas Hofer til nyhedsbureauet Reuters.

Vicekansleren vil komme med en udtalelse klokken 12, oplyser Frihedspartiet.

Partiformand Christian Hafenecker siger, at partiets advokater er ved at se videoen igennem.

Hverken Strache eller partiet har nogensinde fået noget fra eller givet noget til de involverede, understreger partiformanden over for Reuters.

/ritzau/dpa

NYT AFSNIT Kristian Thulesen Dahl (DF) har sat statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) i en særdeles prekær situation. Sådan lyder vurderingen fra Børsens ansv. chefredaktør Bjarne Corydon, efter Kristian Thulesen Dahl onsdag trak en streg i sandet og meddelte, at partiet ikke vil komme Socialdemokratiet til undsætning. Hvor efterlader det Mette Frederiksen og hendes muligheder for at komme til magten? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co."



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk fallent smidt af børsen efter tweet: "Det var forkert gjort af mig"

Radikale skifter spor: Nu er der rødt flertal for en ny aktieskat på bankerne

Her drømmer danske business-studerende om at arbejde: Er din virksomhed på listen?

Bankerne frygter ny dansk kurs på EU's finansskat

Falsk vin for milliarder overstrømmer markedet: "Jeg er overbevist om, at problemet bliver større"

"De Radikale skal passe på, at de ikke ender med at få det værste af to verdener"

Corydon: Thulesen Dahl har forladt Mette Frederiksen ved alteret

Chr. Hansen-bossens personlige mål er en bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv: "Hvis det er en smuk eftermiddag, går jeg tidligere"

Handelsstrid rammer amerikanske renter - trykkes ned i 2017-niveau