Corydon: Vi har at gøre med en statsminister, som har taget en helt ekstraordinær stor chance
Statsministerens store politiske sats kan blive hans svanesang og ødelægge det borgerlige Danmarks sammenhold, lyder vurderingen fra Helle Ib i podcasten "Til valg med Corydon & Co."
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Politik Af
Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance.

Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget.

"Vi har at gøre med en statsminister, som har taget en helt ekstraordinær stor chance," siger Bjarne Corydon i podcasten "Til valg med Corydon & Co."

En politisk håndgranat

Børsens politiske kommentator Helle Ib mener, at Løkke med sin udmelding har kastet en politisk håndgranat, som overrasker mange, heriblandt også Løkkes egne partifæller.

"Det er et stort sats, og en kæmpe risiko, Lars Løkke Rasmussen løber. Man skal ikke tage fejl af, at statsministeren har grublet over det her i meget, meget lang tid, men det er ikke mit indtryk, at der er særlig mange Venstre-folk, som er taget med dybt ind i de her overvejelser, eller som er taget i ed på, at det er denne vej, Venstre skal," siger Helle Ib og fortsætter:  

"Hvis Venstre ikke får mere vind i sejlene i de kommende uger, så risikerer Løkke, at det her bliver hans svanesang, som ikke bare splitter Venstre som parti, men som også ødelægger temmelig meget for det borgerlige Danmarks sammenhold.

Hvad prøver Løkke på? 

Når Lars Løkke Rasmussen vælger at åbne døren på klem til en regering, der både har Venstre og Socialdemokratiet i ministerkontorene, er det et forsøg på at tale til de vælgere, som søger det konstruktive, og som er trætte af de klassiske, opkørte konflikter, lyder analysen fra Corydon.

"Det er vigtigt ikke kun at tænke Christiansborg-taktik her. Det er også et budskab til vælgerne. Det er et forsøg på at række ud til de mange vælgere, som identificerer sig med midten, med det moderate og med det pragmatiske, men som har følt sig hjemløse i valgkampen," siger Corydon og fortsætter:

"Jeg har spekuleret over, om Lars Løkke har tænkt på Svend Auken i 1990, når han har siddet og grublet over den her plan på bagsædet af sin ministerbil. Dengang ønskede Svend Auken at danne en flertalsregering hen over midten. Det lykkedes ikke, men da fangede han en stemning i vælgerhavet, som var på udkig efter noget konstruktivt frem for de meget opkørte konflikter. Jeg tror, det er den energi, Løkke leder efter. Om han kan fange den, det vil de næste dage vise."

Lyt til hele podcasten HER:

NYT AFSNIT Kristian Thulesen Dahl (DF) har sat statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) i en særdeles prekær situation. Sådan lyder vurderingen fra Børsens ansv. chefredaktør Bjarne Corydon, efter Kristian Thulesen Dahl onsdag trak en streg i sandet og meddelte, at partiet ikke vil komme Socialdemokratiet til undsætning. Hvor efterlader det Mette Frederiksen og hendes muligheder for at komme til magten? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co."



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk fallent smidt af børsen efter tweet: "Det var forkert gjort af mig"

Radikale skifter spor: Nu er der rødt flertal for en ny aktieskat på bankerne

Her drømmer danske business-studerende om at arbejde: Er din virksomhed på listen?

Bankerne frygter ny dansk kurs på EU's finansskat

Falsk vin for milliarder overstrømmer markedet: "Jeg er overbevist om, at problemet bliver større"

"De Radikale skal passe på, at de ikke ender med at få det værste af to verdener"

Corydon: Thulesen Dahl har forladt Mette Frederiksen ved alteret

Chr. Hansen-bossens personlige mål er en bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv: "Hvis det er en smuk eftermiddag, går jeg tidligere"

Handelsstrid rammer amerikanske renter - trykkes ned i 2017-niveau