Løkke smider bombe og åbner for en SV-regering
Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Politik Af ,
Præcis én uge inde i valgkampen smider statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en gevaldig politisk bombe.

Hvor det hidtil har været politiske kommentatorer, der har pippet forsigtigt om, at endestationen efter valget kunne blive en SV-regering - efter at alle andre muligheder er afprøvet - så er det nu en af de absolutte hovedpersoner, der tager bladet fra munden.

Ny samtalebog

I en ny samtalebog, der udkommer i dag, åbner Løkke for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget.

 Det er bogen "Befrielsens øjeblik – Samtaler med Lars Løkke Rasmussen" af forfatteren Kirsten Jacobsen, der leverer meldingen, som Løkke selv kalder en "gamechanger" i valgkampen.

Læs også: Her er topchefernes drøm: Gå i regering sammen, Løkke og Mette F

"Der er naturligvis nogle dilemmaer i det her; Men samtidig er der for mig ingen tvivl om, at det er et rigtigt forslag," siger Løkke i bogen på spørgsmålet om et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet efter valget.

"Jeg kan godt forstå, at mange mennesker siger: »Vi er et lille land i en stor verden. Kunne de store, erfarne midterpartier dog ikke prøve at løfte opgaven i fællesskab?«. Personligt tror jeg, at det kommer til at ske en dag; men der skal nok være en udløsende mekanisme for at sætte processen i gang," siger Løkke.

Mail til medlemmerne

Statsministeren har også netop sendt en mail ud til Venstres medlemmer, hvor han hinter om det samme, selv om hovedmålet stadig er en blå regering.



 "Vi er ikke enige med hverken Dansk Folkeparti, Liberal Alliance eller Konservative om alting. Alligevel skal ingen være i tvivl om, at min førsteprioritet er at kunne fortsætte som statsminister for en borgerlig-liberal regering," skriver Lars Løkke Rasmussen.

Men han tilføjer, at han er bekymret for, om folketingsvalget kan føre Danmark ud i en parlamentarisk, der er drevet af "enkeltsagspartier ude på fløjene. Med yderligtgående synspunkter og ultimative krav."

Danmark ledes bedre fra midten

"Det kan give ansvarlige politikere og partier anledning til at overveje, om Danmark virkelig ledes bedst fra yderfløjene eller fra midten," skriver Løkke i mailen.

I bogen spørger Kirsten Jacobsen:

Det har ligget og svævet i luften, men det er tidligere blevet afvist af alle som for tidligt, for svært. Det vil da være verdenshistorie i Danmark at åbne ballet helt konkret med at sige: 'Nu er det nu'?

 "Tja, jeg synes jo på mange måder, at det er lidt barokt, at det, der italesættes som den største konflikt i dansk politik, skulle være mellem Socialdemokratiet og Venstre. I hvert fald i forhold til, hvor Danmark er henne lige nu og her. Hvordan vi geares til de udfordringer, vi står midt i," siger Lars Løkke Rasmussen.

Talte med Bjarne Corydon

Har du drøftet muligheden for et SV-samarbejde med Mette Frederiksen?


"Det er meget svært at sige noget om uden at være indiskret, er det ikke?," svarer Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

 "Jeg talte med Bjarne Corydon (chefredaktør på Børsen og tidl socialdemokratisk finansminister, red.) om det engang, men ikke på en forpligtende måde... Derfor er den rigtige måde at omtale det på nu, at det er en refleksion, der findes. Den findes i mit parti, den findes i Socialdemokratiet, den findes hos Dansk Folkeparti, hos de konservative og hos de radikale. Det er jeg ikke i tvivl om, og fra tid til anden artikuleres den også."

Ifølge bogen er Løkke også klar til at vige pladsen som statsminister til Mette Frederiksen.

"Jeg synes, at jeg har meget at tilbyde, men min person skal ikke stå i vejen for den bedste løsning for Danmark," siger Løkke i bogen.

Slidt op af magtkampe


Kun én gang tidligere har der været dannet en regering med både Socialdemokratiet og Venstre. Det var i 1978, da Socialdemokratiets Anker Jørgensen for tredje gang var statsminister.

 Regeringen holdt ikke mere end et enkelt år, fordi forskellene på de to partier sled samarbejdet op ved magtkampe og konstante konflikter.

For første gang i over 25 år går Socialdemokratiet til valg på at lave en socialdemokratisk ét-partiregering uden De Radikale.

Partiformand Mette Frederiksen har samtidig kaldt en SV-regering utænkelig - og det holder Socialdemokratiet fast i, lød det fra politisk ordfører Nicolai Wammen til Børsen i april.

"Ikke en mulighed"

"Vi mener, at blokpolitikken er død. Det er en dårlig idé, at 90 blå bestemmer over 80 røde - eller omvendt. Derfor vil vi også stå for et bredt samarbejde med alle Folketingets partier, og selvfølgelig også Venstre," sagde han.

 "Til gengæld er det ikke en mulighed, at vi kan indgå i et regeringssamarbejde med Venstre," fortsatte Nicolai Wammen.

I en meningsmåling foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen i april svarer 47 pct. af dem, der vil stemme Venstre, at de mener, det vil være en god idé, mens 43 pct. siger det modsatte. De resterende 10 pct. ønsker enten ikke at svare, eller svarer "ved ikke".

NYT AFSNIT Kristian Thulesen Dahl (DF) har sat statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) i en særdeles prekær situation. Sådan lyder vurderingen fra Børsens ansv. chefredaktør Bjarne Corydon, efter Kristian Thulesen Dahl onsdag trak en streg i sandet og meddelte, at partiet ikke vil komme Socialdemokratiet til undsætning. Hvor efterlader det Mette Frederiksen og hendes muligheder for at komme til magten? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co."



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk fallent smidt af børsen efter tweet: "Det var forkert gjort af mig"

Radikale skifter spor: Nu er der rødt flertal for en ny aktieskat på bankerne

Her drømmer danske business-studerende om at arbejde: Er din virksomhed på listen?

Bankerne frygter ny dansk kurs på EU's finansskat

Falsk vin for milliarder overstrømmer markedet: "Jeg er overbevist om, at problemet bliver større"

"De Radikale skal passe på, at de ikke ender med at få det værste af to verdener"

Corydon: Thulesen Dahl har forladt Mette Frederiksen ved alteret

Chr. Hansen-bossens personlige mål er en bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv: "Hvis det er en smuk eftermiddag, går jeg tidligere"

Handelsstrid rammer amerikanske renter - trykkes ned i 2017-niveau