Fem af Alternativets profiler forlader Folketinget
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Politik Af
Når valget er afholdt inden for de næste måneder, betyder det også, at Alternativet må sige farvel til mindst halvdelen af den nuværende folketingsgruppe.

Af forskellige årsager har Ulla Sandbæk, René Gade, Roger Matthisen og Pernille Schnoor valgt ikke at genopstille.

Rasmus Nordqvist genopstiller, men han er også Alternativets spidskandidat til Europa-Parlamentet, og han har oplyst, at han forlader Folketinget, hvis han bliver valgt til EU-Parlamentet ved valget 26. maj.

Men det bekymrer ikke partiets politiske leder, Uffe Elbæk, at flere af Alternativets profiler ikke vil være at finde på stemmesedlen.

"Jeg kommer til at savne dem som kolleger, men jeg er ikke bekymret for Alternativet, for der står en enormt talentfuld ny generation af kandidater, som er så sultne på at komme ind i Folketinget," siger han.

Partiet er i dag, lørdag samlet til landsmøde i Odense, som i år kun varer en dag i stedet for en hel weekend, fordi kræfterne skal spares til den snarlige valgkamp.

Trak udløbsdato tilbage

Da partiet ved sidste valg stormede i Folketinget, var det også med ukendte kandidater, bemærker Uffe Elbæk. Det var kun ham selv og Ulla Sandbæk, som havde parlamentarisk erfaring. Elbæk fra Folketinget og Sandbæk fra EU.

"Det, man skal huske, er jo, at da vi gik til valg i 2015, var jeg den eneste, som folk kendte, og de profiler er nogle, som er blevet profiler, og den dynamik og psykologi vil også være det, der kommer til at præge et nyt hold," siger han.

Selv har Uffe Elbæk sagt, at han på et tidspunkt i næste valgperiode vil stoppe som leder for partiet. Men det trak han tilbage i forbindelse med, at han sidste sommer meldte sig som statsministerkandidat.

Han afviser dog at svare på, om der skal findes en ny leder for partiet i løbet af de næste fire år, hvis han ikke bliver statsminister - hvilket han i øvrigt heller ikke selv regner med.

"Jeg har jo slet ikke sat årstal på, hvornår jeg har en udløbsdato som politisk leder," siger han.

"Alle ved, hvis de ser på min fødselsdato, at jeg bliver 65 år til sommer, og selvfølgelig kommer der et tidspunkt, hvor der skal komme en anden politisk leder, men det er slet ikke nu."

/ritzau/

Få indsigt med Børsen Uddannelse

Kompetenceudvikling til dig, der hver dag tager ansvar for dig selv, for andre og for din virksomhed – fordi ansvar kræver indsigt. Se alle uddannelserne her.

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Asger Jorn-malerier: En unik investeringsmulighed i en usikker tid

Annoncørbetalt
indhold af Secher Fine Art & Design

Forsiden lige nu


Bankdirektør efter et år på børsen: "Det, jeg ikke er helt så stolt over, er aktiekursen"

Dyre aktier truer stærk tillid til optur i 2020

Italienske DSV Panalpina-ansatte strejker i protest mod fyringer

13-årig søn overtalte sagsøgt for udbyttesvindel til at købe lejlighed til 80 mio

North Media har haft nogle fede år på børsen - men omsætningen er under pres: Den trykte tilbudsavis findes stadig om fem år

Lars Sandahl: "Jeg har mødt politikere, hvor det er tydeligt, at de lever på en anden planet"

Fire stjerner: Nikolaj Coster-Waldau er fremragende i ny dansk film om selvmord

Efter magtkamp med vennen: Iværksætter får 17 mio til ny spilsatsning