Hård rød kritik af kontanthjælpsloft efter nye tal: Det er det ikke værd
Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen
Tusindvis af fattige børn i den ene vægtskål. 450 beskæftigede i den anden.

Sådan ser regnestykket ud set fra venstre side af Folketinget, efter at Finansministeriet har offentliggjort sin længe ventede analyse af Jobreform I. Den viser, at kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, der blev indført efter valget i 2015, har haft en effekt på 450 fuldtidsbeskæftigede.

"Der skal være en bedre balance. Den er der ikke nu. Der er rigtig mange børnefamilier, der har det rigtig svært", siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S).

Betale sig at arbejde

Reformen, der består dels af et loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan få i ydelse og dels et krav om, at man skal arbejde 225 timer inden for et år for at få fuld kontanthjælp. Den blev indført, efter at Venstre gik til valg på, at det bedre skulle kunne betale sig at arbejde.

 Men ifølge kritikerne står effekterne altså ikke mål med de ulemper, reformen har haft for de kontanthjælpsmodtagere, der har fået færre penge. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste sidste år, at tusindvis af børn var blevet fattige som konsekvens af kontanthjælpsloftet.

Det er det ikke værd

Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, siger, at han ikke ved, om han skal le eller græde af analysen fra Finansministeriet.

"Nu må den snak om, at de lavere ydelser får flere i arbejde, forstumme," siger han.

"Det er dokumenteret, at antallet af fattige børnefamilier er steget, efter at fattigdomsydelserne (partiets betegnelse for blandt andet kontanthjælpsloftet, red.) er indført. Lad os så sige, at der er kommet 450 i job på grund af det. Der vil jeg så sige: Det er det simpelthen ikke værd", siger Finn Sørensen.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, skriver på Twitter:

"10.000 flere fattige børn for at få 450 mennesker i arbejde! Jeg bliver faktisk rasende! Det er en hån mod alle de familier, der er blevet hårdt ramt af regeringens tarvelige politik".

Finansminister: Står mål mod hinanden


Finansminister Kristian Jensen (V) er helt uenig i den vurdering.

"Jeg glæder mig over hver eneste, der kommer tættere på arbejdsmarkedet. Enten ind på arbejdsmarkedet eller øger deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Begge dele er med til at gøre, at vi kan holde dem fri af de store problemer, der er ved at stå uden for arbejdsmarkedet", siger Kristian Jensen.

Synes du, at det står mål med, at der er masser af børnefamilier, der har fået svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og sende deres børn til fritidsaktiviteter?

"Det vi kan se ud af analysen er, at andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er berørt af det, er mindre end det, man havde regnet med. Så jeg mener godt, det står mål mod hinanden. Jeg synes, at det er en rigtig reform, og jeg bakker det fuldt op", siger Kristian Jensen.

Krav fra Enhedslisten

Analysen forstærker efter Finn Sørensens mening behovet for, at kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen afskaffes. Det bliver afgørende for Enhedslisten, hvis partiet skal støtte en socialdemokratisk ledet regering efter næste valg.

"Det hører til blandt de vigtigste krav, når vi skal diskutere en ny regerings politik," siger Finn Sørensen.

Socialdemokratiet vil dog ikke love at rulle Jobreform I tilbage. I stedet skal der nedsættes en ydelseskommission, hvis S vinder regeringsmagten, med det formål at se på det samlede ydelsessystem.

"Vi vil ikke rulle tingene tilbage. Vi vil lave et helt nyt ydelsessystem, hvor det kan svare sig at arbejde, men hvor vi også passer på børnefamilierne", siger Leif Lahn.
NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Væk med papirkvitteringer: Sådan bliver du digital

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


International nethandel presser Legos kamp mod kopierne

Socialdemokratiet vil bruge mindst 6 mia mere på velfærd end Venstre

Det kan vi lære: Den store test af raketten Abacus

S vil finde 10 mia kr i nye skatter og besparelser: Se her, hvem der skal betale

Tesfaye om nyt regneprincip for skattelettelser: "Vi gør det ikke for at genere Anders Samuelsen"

Sanjay Shah skyder tilbage mod Skattestyrelsen i udbyttesag

Dansk Folkepartis vælgerflugt tager til: Får laveste opbakning i syv år i ny måling

Analyse: USAs kolde techkrig mod Kina nærmer sig kogepunktet