DF og R: Afgørende med en bedre seniorførtidspension
Det er hos beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at regeringen, DF og De Radikale forhandler om en forbedret seniorførtidspension. (Arkivfoto).
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Politik Af
Hvis man er for nedslidt til at fortsætte på arbejdsmarkedet, skal man nemmere kunne komme på seniorførtidspension.

Det er med det mål, at Dansk Folkeparti og De Radikale tirsdag fortsætter forhandlingerne med regeringen om en forbedret seniorførtidspension.

- Jeg håber, at vi får en aftale inden for kort tid med regeringen og også gerne De Radikale, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

- Det er fuldstændig afgørende, at hvis man står et antal år før pensionsalderen og er nedslidt, så skal man kunne komme let ud af arbejdsmarkedet og på en værdig måde ind i pensionslivet, tilføjer han.

DF mener, at der er brug for en mere ensartet praksis i hele landet, i forhold til at vurdere om man er for nedslidt til arbejdsmarkedet.

I øjeblikket er der for stor forskel på, hvordan kommunerne afgør, om man har ret til en seniorførtidspension.

- Det skal minimum være fem år før folkepensionsalderen, at man får denne rettighed, siger Thulesen Dahl.

DF ved endnu ikke, hvor mange personer der skal kunne komme med under en forbedret aftale om seniorførtidspension. Eller hvor mange penge der skal sættes af til formålet.

Men er man for nedslidt til at arbejde, så skal det være nemmere at komme på ordningen, fastslår Thulesen Dahl.

Inden påske røg Socialdemokratiet ud af forhandlingerne i Beskæftigelsesministeriet.

Dermed er der kun DF og De Radikale tilbage til at forhandle med regeringen.

Parterne har udelukkende kig på en forbedret aftale om seniorførtidspension. En aftale om differentieret pension, som især Socialdemokratiet har fokuseret på, er lagt på hylden.

Det er ikke en lappeløsning udelukkende at fokusere på seniorførtidspension. Det mener De Radikales leder, Morten Østergaard.

- Der er ikke nogen grund til at holde op med at løse konkrete politiske problemer, selv om vi er tæt på et valg.

- Vi skal have en markant forbedret aftale til seniorførtidspension. Vi skal finde en model, hvor man efter at have været på arbejdsmarkedet i mange år fortjent kan komme på en tidlig pensionering, siger Østergaard.

Han regner med, at der kan findes et flertal for en sådan aftale, så den også gælder efter et valg.

Aftalen ventes at blive den sidste store inden valget. Det skal senest findes sted 17. juni.

/ritzau/



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Finanstilsynet vil undersøge andre banker efter Danske Banks gebyrsag

Boris Johnson taber del af forspring efter husspektakler

Nordea venter større pakke af lempelser fra Draghi: Opkøbsprogram bliver genstartet i september

Bankekspert: "Du, jeg og mange andre har bragt Danske Bank i en situation, hvor banken ikke kan tage normale beslutninger"

Investor Live: Gebyrsag gør Danske Bank-aktien til dagens største taber i C25-indekset

Drilling-aktie godt modtaget af investorer i C25

Efter gebyrsag i Danske Bank - Nordea undersøger egne produkter

OECD's danske chef: USA i kold krig med Kina