Macron inviterer til sjældent pressemøde efter aflyst tale
Den franske præsident blev optaget af en stor brand i Notre Dame mandag, hvor han ellers skulle have holdt tale til nationen.
Foto: Christophe Petit Tesson/Ritzau Scanpix
Politik Af
Den franske præsident, Emmanuel Macron, holder torsdag den 25. april et yderst sjældent pressemøde, hvor han vil præsentere en række reformer som svar på måneder med voldsomme protester i Frankrig.

Det oplyser præsidentkontoret fredag.

Macron skulle oprindeligt have udlagt sin plan mandag den 15. april i en tale til nationen. Han aflyste dog, da katedralen Notre Dame brød i brand.

I stedet vil han klokken 18 dansk tid den 25. april holde pressemøde.

Macron har i sin tid som præsident hidtil aldrig holdt et officielt pressemøde med tilstedeværende journalister, skriver nyhedsbureauet AFP.

Næste uges pressemøde er et svar på de usædvanligt voldelige demonstrationer, som protestbevægelsen "De Gule Veste" har ført an for.

Talen, som Macron oprindeligt skulle have holdt mandag, blev lækket til flere medier efterfølgende. Blandt andet AFP, der skriver, at præsidenten forbereder flere tiltag for at bekæmpe uligheden i Frankrig.

Han vil blandt andet sænke skatten for middelklassen, lyder det.

"De Gule Veste" demonstrerede for første gang i november sidste år.

Oprindeligt var det i protest mod højere afgifter på benzin og diesel. Siden da har det dog spredt sig til at være en mere generel kritik af især Macron.

Protesterne har ført til store sammenstød mellem politiet og demonstranter. Blandt andet på den store og kendte gade Champs-Elysees midt i den franske hovedstad, Paris.

"De Gule Veste" har fået sit tilnavn på grund af de neongule sikkerhedsveste, som mange af demonstranterne bærer.

/ritzau/AFP

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mette F vil banke udgifterne op med 37 mia kr i 2025

Helikopterkvinde fra Esbjerg indkasserer nyt milliontab og tilfører friske millioner til Bel Air Aviation

Dagens måling: Kristendemokraterne står til at komme i Folketinget

Nykredit ser større risiko for hårdt brexit: Pund vil dykke

Forsikringscheferne sikrer det bedste afkast til aktionærerne

Amerikanske læger om Ambus væksthåb: Det skal gennemtestes inden vi vil bruge det

Teknisk analyse: Hold dig fra Ambu og Pandora

Analytikere går forbi små aktier: Derfor findes uopdaget guld her

Stark fordobler størrelse med milliardopkøb: "Intet mindre end en historisk milepæl"