Politik Af
Den amerikanske økonomi voksede med et svagt til moderat tempo i marts og starten af april, men få af den amerikanske centralbanks 12 distrikter rapporterede dog om en "styrkelse" i aktiviteten.

Det fremgår af Federal Reserves periodiske udgivelse Beige Book.

- Mens de fleste distrikter rapportede, at væksten fortsatte med en lignende hastighed som ved den forrige rapport, rapporterede enkelte distrikter om en styrkelse, hedder det i rapporten.

De fleste områder så samtidig et stærkere hussalg og noterede sig desuden favorable vilkår for fremstillingssektoren på trods af usikkerheden, som handelskrigen med Kina har skabt. Netop tarifferne får også skylden for den svage til moderate stigning i inputomkostningerne.

Omvendt var meldingerne om forbruget blandet, men pegede dog på fodslæbende salg både i detailsektoren generelt og for bilsalget specifikt.

Desuden noterede distrikterne fortsat, at det amerikanske arbejdsmarked er stramt, mens lønvæksten dog alligevel stadig er moderat - helt på linje med de nøgletal, som er kommet fra den amerikanske økonomi.

- Beskæftigelsen fortsatte med at vokse på landsplan, med ni distrikter rapporterende beskeden eller moderat vækst og de andre tre rapporterende svag vækst.

Nogle distrikter fortalte på den baggrund om mangel på faglært arbejdskraft især inden for fremstillingen og byggeriet.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserves, periodiske økonomiske barometer-aflæsning, Beige Book, blev offentliggjort af Federal Reserve onsdag. Beige Book er ikke er en systematisk undersøgelse, men er en anekdotisk samling, som afspejler de enkelte distrikters indtryk af den regionale økonomi.

Federal Reserve i St. Louis udarbejdede onsdagens rapport med oplysninger indsamlet frem til og med den 8. april fra centralbankens 12 distrikter.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fagbosser åbner for flere mia til S-pensionsplan: "Det skræmmer mig bestemt ikke selvom beløbet skulle blive højere"

Bankekspert ser gerne bankerne skærpe udenlandsk forretning: "Det er et udtryk for at bankerne forstår deres opgave"

Elselskab med Dubai-rigmand på kant med loven: "Det er bekymrende"

Stifters børnebørn vil købe samtlige B-aktier i Arkil Holding: Vi vurderer ikke at en børsnotering skaber tilstrækkelig værdi

SF og Enhedslisten om S-pensionsplan: Intet problem at det koster 5-6 mia kr

Novozymes' salg skuffer efter problemer i USA: "Det er klart at vi ikke er umådeligt tilfredse"

Aktieluk i Europa: Tysk softwarekæmpe tordnede i vejret

DTU går sammen med Ørsted og Vestas: Kunstig ø i Nordsøen skal opsamle enorme mængder energi fra havvind

Panalpina udvider i Sydamerika