Tidligere kasserer i Alternativet anmelder mistanke om regnskabsrod
Alternativets finansordfører, Josephine Fock og formanden, Uffe Elbæk
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
Politik Af
Alternativet er blevet anmeldt til Præsidiet i Folketinget på grund af en mistanke om uregelmæssigheder i regnskaberne for partiets folketingsgruppe.

Det er Theis Krarup Hansen, der er tidligere bestyrelsesmedlem og kasserer i partiet, der står bag anmeldelsen. Det skriver Ekstra Bladet.

"Der er blevet udvekslet beløb mellem landsorganisationen og Alternativets folketingsgruppe på Christiansborg.

"Det er ret nemt at se, at der ryger penge fra landsorganisationen til Christiansborg, men jeg har ikke kunnet få indblik i, hvad der så sker med dem derfra, siger Theis Krarup Hansen til Ekstra Bladet.

Ifølge ham burde det være "den letteste sag i verden" for folketingsgruppen at forklare, hvordan midlerne indgik i den øvrige økonomi.

"Men den forklaring har jeg ikke fået, siger han til avisen.

Gik til præsidiet

Da han ikke har kunne få afkræftet mistanken, har han valgt at gå til præsidiet.

Det er Folketingets formand og fire næstformænd fra de største partier, der udgør Præsidiet, som beskæftiger sig med Folketingets interne forhold.

Ifølge Theis Krarup Hansen drejer det sig om mere end 100.000 kroner, som han ikke har kunne få en redegørelse for.

29. marts meddelte det ny afgåede partimedlem på Facebook, at han havde meldt sig ud af både partiets og dets hovedbestyrelse.

Der gik ikke længe, før blev sendt en mail rundt i partiet, om anklagerne om rodet med regnskabet.

I en mail, som Jyllands-Posten har citeret fra partiets ledelse, lyder det, at de regnskabsmæssige bekymringer ikke er nye.

Tog ikke mod tilbud om gennemgang af sagen

Der står også, at Theis Krarup Hansen ikke har taget imod tilbud fra landssekretariatet eller sekretariatledelsen for at gennemgå sagen.

Det lyder videre, at regnskaberne er godkendt af både eksterne revisorer og af statsrevisorer. Det afgåede medlem afviser dog, at have afslået et tilbud om at gennemgå sine bekymringer.

Men den opfattelse deler Alternativets sekretariatschef på Christiansborg, Lykke Jensen ikke. Ifølge hende har partiet forsøgt at forklare sig.

"Vi har givet ham en gennemgang, der skulle svare på hans spørgsmål, lyder det i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

"Den mente han ikke var tilfredsstillende, hvorfor vi gav ham en stående invitation til endnu en gennemgang, lyder det videre.

Hun påpeger, at Alternativet har levet op til sine forpligtelser på regnskabsfronten.

/ritzau/

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



To positive og en negativ aktie, der venter regnskab

Annoncørbetalt
indhold af Investtech

Forsiden lige nu


International nethandel presser Legos kamp mod kopierne

Socialdemokratiet vil bruge mindst 6 mia mere på velfærd end Venstre

Det kan vi lære: Den store test af raketten Abacus

S vil finde 10 mia kr i nye skatter og besparelser: Se her, hvem der skal betale

Tesfaye om nyt regneprincip for skattelettelser: "Vi gør det ikke for at genere Anders Samuelsen"

Sanjay Shah skyder tilbage mod Skattestyrelsen i udbyttesag

Dansk Folkepartis vælgerflugt tager til: Får laveste opbakning i syv år i ny måling

Analyse: USAs kolde techkrig mod Kina nærmer sig kogepunktet