Analyse: Draghi forsøger af al magt at kvæle europæisk recessionsfrygt
ECB-chef Mario Draghi.
Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
Politik Af ,
Ja, økonomien viser svaghedstegn. Ja, det vil fortsætte i en god del af 2019. Ja, inflationstakten kan sikkert falde yderligere. Og ja, vi har alle nødvendige instrumenter til rådighed, hvis yderligere svækkelse af økonomien i eurozonen skal stoppes.

Selv på baggrund af en række skuffende hårde og bløde nøgletal i eurozonen i årets begyndelse går ECB-chefen Mario Draghi langt for at ikke at tale den økonomiske tillid yderligere ned i negativt territorium.

Med eurozonens største- og tredjestørste økonomier, Tyskland og Italien, enten balancerende på kanten af en økonomisk recession eller allerede i en situation med negativ økonomisk vækst, er det ikke urimeligt, at en enkelt journalist på pressemødet efter rentemødet spørger til risici for en recession i hele eurozonen.

Recessions-ulven

Svaret fra Draghi er, at risici er meget lave. Understreget med, at "vurderingen af risici" nu er lavere end man vurderer risici inden tidligere recesioner, hvor man noget tydeligere så nedturen komme. Samt for at understrege, at man ikke alt for tidligt skal råbe, at recessions-ulven kommer, at der over en årrække har været 16 perioder med "svagheder" i økonomien,men kun fire recessioner.

Det er tydeligt, at ECB stadig venter, at der sidst på året igen kommer gang i den europæiske økonomi. Fordi de "landespecifikke" årsager til den aktuelle svaghed er ved at tage af. Og når man alligevel fastholder, at risici er negative - altså at der ikke kommer gang i økonomien - så er det især på grund af ekstern udvikling såsom "voksende trusler om protektionisme."

I forhold til Trumps seneste trusler om told på EU-import for 11 mia. dollar, siger Draghi, at der ofte har været stor "forskel på ord og gerninger", men at der omvendt ikke er nogen tvivl om, at truslerne rammer tilliden hos forbrugere og erhvervsliv.

Øjensynligt har centralbanken selv ikke overvældende travlt med at bygge nye økonomiske forsvarsværker op. På de potentielt to mest interessante punkter var Draghis svar, uanset angrebsvinklen, at ECB venter, analyserer og kommer med svar, når man ved mere.

Gratis penge

Det gælder især på spørgsmålet om de såkaldte TLTRO, en ny og tredje runde af stort set gratis penge til de kommercielle banker, hvis de låner dem videre ud til forbrug eller investeringer. Ifølge Draghi vil man først på "et af de kommende møder" beslutte priserne og omfanget af disse lån.

Det andet store emne er den såkaldte "tiering", hvor bankerne ikke straffes med en negativ indskudsrente på -0,40 pct.på hele deres indskud i ECB, men kun en del af den når de parkerer likvid overskudskapital.

Den tyske bankforening beklager sig over, at hvor eurozonens banker har betalt ECB ca. 7,5 mia euro for at opbevare likviditeten, så har de amerikanske konkurrenter omvendt tjent ca. 40 mia. euro, fordi Fed i USA nu har en positiv indskudsrente.

Men Draghi tog knap nok ordet "tiering" i sin mund og henviste igen til, at ECB er i gang med at analysere, hvor negative konsekvenserne reelt er for bankerne. Han indikerede tydeligt, at det set fra bankens side kan vise sig unødvendigt at lave denne todelte indskudsrente, som findes i bl.a. Danmark og Schweiz.
Ganske som ventet var der onsdag ingen ændringer i bankens rentesatser. Indskudsrenten er uforandret på -0,40 pct. og den ledende rente på 0.

Iskolde byger

Men når Mario Draghi ser ud i realøkonomien er det typisk april-vejr med flere iskolde byger end lunende solstråler.

I marts faldt PMI-tallet for industrien i eurozonen til det laveste niveau i seks år og det delindeks, der handler om indgangen af nye ordrer, faldt i det hurtigste tempo siden 2012.

PMI-indeks er et udtryk for aktiviteterne hos indkøbscheferne, og det dybe fald oversættes af makroøkonomerne til, at man kun forventer en vækst i eurozonen på 0,2 pct. i første kvartal. Økonomien i både Tyskland og resten af eurozonen er præget af, at det går fornuftigt i servicefagene, fordi den indenlandske efterspørgsel er stabil, mens handelskrigen mellem USA og Kina trækker industriproduktionen ned.

I Frankrig mener finansminister Bruni Le Maire, at Tyskland, Holland og Finland skal komme resten af eurozonen til hjælp ved at aktivere de offentlige budgetter.

"Der er mange lande i eurozonen, der har råd til at investere mere. Meldlemmerne af eurozonen har ikke alle taget de nødvendige beslutninger for at imødegå en ny økonomisk eller finansiel krise og nu tager de ikke de nødvendige beslutninger for, at vækstpotentialet kan maksimeres," siger Bruno La Maire i et interview med Financial Times.

Den holdning synes Mario Draghi at dele. Han efterlyser konstant reformer, der kan øge vækstpotentialet i eurozonen. Men sætter aldrig navne på landene.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Finanstilsynet: Gebyrskandale kan ramme flere banker

Enhedslisten kræver garanti mod "klassiske" reformer

Det kan vi lære: Er du topchef eller investor?

DSV: Sådan ruster vi os til en ny krise

Ørsted tager første stik på strategisk vigtigt marked

Eksperter: Positive afkast i sigte for danske aktier resten af 2019

Bliver Noma kåret som verdens bedste restaurant tirsdag?

Aktieluk i Europa: Nedjustering sænkede Daimler i svagt negativt Europa

Skattedom kan give milliardtab i statskassen: "Vi tror, at Skat alt andet lige vil stå til nederlag i flere sager"