Politik Af
Dansk Folkeparti er parat til at droppe store dele af planen om en omfartsvej ved Mariager.

Forslaget om den 377 mio. kr. dyre omfartsvej, der skulle føre tung trafik uden om byen, er blevet mødt af hård kritik.

I stedet for omfartsvejen foreslår Dansk Folkeparti en mindre omfartsvej til 80 mio. kr., der ifølge TV2 skal gå til Alstrup og ikke som tidligere til Assens.

Blandt andre TV2 og Radio24syv har bragt nyheder om, at den tunge trafik i Mariager er meget begrænset. Samtidig har tidligere undersøgelser fra Vejdirektoratet ikke vist, at der skulle være behov for en omfartsvej.

Specielt Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, har været en fortaler for omfartsvejen.

Kim Christiansen bor selv i nærheden af Mariager og driver en kro i byen. Over for Radio24syv har han sagt, at den tunge trafik betød ødelagte tagrender og blomsterkrukker i byen, og at den udgør en sikkerhedsrisiko.

"Det handler om sikkerhed for skolebørn. Det handler om sikkerhed for de mange turister, der krydser Havnevej hver sommer, men som må springe for livet, fordi der kommer et 25 meters vogntog kørende forbi," sagde Kim Christiansen tidligere til radiostationen.

Omfartsvejen var en del af den 112 mia. kr. store infrastrukturplan, som regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede midt i marts.

Til TV2 News fortæller formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl:

"Vi har lyttet til kritikken og har kigget på projektet en gang til. Vi synes, at vi har lavet en god samlet plan til 112 mia. kr. Men hele diskussionen har handlet om omfartsvejen ved Mariager. Vi erkender, at vi måske ikke har ramt skiven helt rent her. Nu kan vi tage udgangspunkt i et projekt, der er i en helt anden pris, men stadig gør en masse positive ting," siger Thulesen Dahl.

Ifølge politisk redaktør på Avisen Danmark Thomas Funding er det fornuftigt, at DF nu sadler om. For sagen var ved at forplumre debatten om land og by.

"Den risikerede at ødelægge den dagsorden, som de satser meget på skal sikre dem et fornuftigt valg," siger han til Ritzau.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Grundfos' topchef i klimaopråb: "Ambitionsniveauet kan simpelthen ikke blive for højt"

CMP Nedrivning kæmper for at undgå konkurs efter millionbøde i konkurrencesag

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Tid til salg? Usikker fremtid for lejlighedsejere forude

Et europæisk skæbnevalg - her er fire af de vigtigste emner for erhvervslivet de næste fem år

Det firehjulede Mercedes-sommerhus er klar til ferien

Macron øjner hårdt opgør mod franske EU-skeptikere

Nets frifundet i sag mod tidligere direktør

Thulesen Dahl: Det afgørende er at holde skindet på næsen