Politik Af
Hvis Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, skal gøre sig forhåbninger om at danne en regering med De Radikales opbakning, så skal hun sløjfe dele af det såkaldte paradigmeskift.

Det siger De Radikales partileder, Morten Østergaard, i et interview med Berlingske.

"Skal vi kunne støtte en regering, skal vi være enige om dens politik på centrale områder, herunder hvordan vi fremmer integrationen i stedet for at sætte den i stå."

"Kan vi ikke det, kan vi ikke støtte en regering – og så er vi imod," siger Morten Østergaard til Berlingske.

Altså, I vil udtrykke mistillid?

"Ja," svarer Morten Østergaard.

Paradigmeskiftet omfatter stramninger i udlændingepolitikken og blev vedtaget i Folketinget af VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet endte med at stemme for, selv om partiet var imod dele af lovforslaget, blandt andet at nedsætte integrationsydelsen.

Morten Østergaard kalder Socialdemokratiets støtte til paradigmeskiftet og de markante stramninger i udlændingepolitikken for "dråben".

Partilederen er klar over, at hans krav kan betyde, at dansk politik kan havne i en fastlåst situation efter det kommende folketingsvalg, hvis De Radikale ikke kan støtte hverken en rød eller blå regering.

Han afviser, at han tager dansk politik som gidsel og langer derimod ud efter Mette Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som "blindt forfølger Dansk Folkepartis skadelige politik".

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, lægger pres på Mette Frederiksen for ikke at føje De Radikale.

"Det er fuldstændig afgørende, at Socialdemokratiet gør det krystalklart, at Det Radikale Venstre ikke får et ben til jorden," siger han.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, gør det klart, at De Radikale ikke skal regne med at få kravet om en mildere udlændingepolitik igennem.

"Kristian Thulesen Dahl og alle andre kan være 110 procent sikre på, at så længe Mette Frederiksen er formand for det her parti, og jeg er udlændingeordfører, kommer vi til at føre stram udlændingepolitik, for vores velfærdssamfund skal kunne følge med," siger Mattias Tesfaye.

Folketingsvalget er endnu ikke udskrevet, men det skal afholdes senest 17. juni.

Ritzau



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dybvad: Jesper Nielsens fyring handler om at rette fejl, så snart de bliver opdaget

Boris Johnson taber del af forspring efter husspektakler

Nordea venter større pakke af lempelser fra Draghi: Opkøbsprogram bliver genstartet i september

Formand for regionerne: "Jeg synes, at man hele vejen rundt bør være åbne overfor muligheden for at hjemtage ambulancedriften"

Bankekspert: "Du, jeg og mange andre har bragt Danske Bank i en situation, hvor banken ikke kan tage normale beslutninger"

Investor Live: Gebyrsag gør Danske Bank-aktien til dagens største taber i C25-indekset

Drilling-aktie godt modtaget af investorer i C25

Efter gebyrsag i Danske Bank - Nordea undersøger egne produkter

OECD's danske chef: USA i kold krig med Kina