LA vil bruge 3,7 milliarder årligt på klimaforskning
Liberal Alliance vil have langt mere forskning i, hvordan vi nedbringer vores co2-udledningen. Pengene skal komme fra økonomisk vækst, mindre offentlig sektor og øget beskæftigelse. (Arkivfoto)
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Politik Af
Liberal Alliance vil bruge 3,7 milliarder kroner om året frem mod 2030 på klimaforskning

Det skriver TV2.

Ifølge Liberal Alliance er det helt centralt for at løse klimakrisen, at der investeres i forskning.

Derfor vil partiet oprette en fond, der skal finansiere forskning i, hvordan vi nedbringer vores aftryk på klimaet.

"Hvis Danmark og verden skal nå i mål med at blive CO2-neutrale i 2050, er det nødvendigt med nye teknologiske løsninger."

"Nogle af dem er vi tæt på, andre er vi langt fra. Derfor kræves der mere forskning," skriver partiet blandt andet i sit udspil.

Ud over klimafonden ønsker partiet også at sænke afgifter.

"Danmark har i dag Danmarks højeste elafgifter, og det er kontraproduktivt. Derfor foreslår Liberal Alliance, at elafgiften og elvarmeafgiften sænkes til det laveste niveau, som EU tillader," skriver LA i udspillet.

I alt skønner Liberal alliance, at deres klimaplan vil koste 85 milliarder kroner frem mod 2030.

Pengene skal blandt andet findes ved besparelser inden for den offentlige sektor, gennem økonomisk vækst og en øget beskæftigelse.

Forslaget får en kølig modtagelse hos Socialdemokratiet.

"Det betyder samlet set, at det går ud over vores børn, vores sundhed og vores ældre," siger Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet.

Hos klimaministeren vinder hensigten om yderligere investering i klimaet større gehør.

"Det glæder mig rigtigt meget, at LA også vil gøre noget for klimaet. Forudsætningen er, at man kan finde pengene - så er det rigtigt fornuftigt," siger Lars Christian Lilleholt (V).

/ritzau/

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsks gamle smertensbarn atter i problemer: "Vi har lukket forretningen ned i en del lande"

Bjarke Ingels har tegnet et middagsstel med sine kumpaner, Jens Martin Skibsted og Lars Holme Larsen

Boligejernes nye superlån går i rekordkurs: "Det er en vild udvikling"

Redaktionens favoritter til Copenhagen Cooking

Søren Skou: Vi er meget tilfredse med udviklingen i storsats - det skal vise sit værd næste år

Sure investorer sagsøger Novo Nordisk for kursmanipulation - kræver 11,8 mia kr i erstatning

De store roséchampagners opgør

Aktieluk i USA: Flotte fredagsplusser - men endnu et ugeminus

Den nat det stak af for Normann Copenhagen