Skatteminister udskyder ny boligskattelov til efter et valg
Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix/Arkiv
Politik Af
Tidsplanen for den lov, der skal indføre nye skatteregler for boliger og erhvervsejendomme, er skredet. Det betyder, at loven først bliver fremsat efter et folketingsvalg.

Det fortæller skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Politiken.

"Det har været planen at se, om man kunne nå at få det igennem i denne her folketingssamling, men helt ærligt kommer vi jo med en vis sandsynlighed ind i, at der bliver udskrevet et folketingsvalg, inden samlingen er slut, og derfor vil forslaget bortfalde," forklarer Karsten Lauritzen.

Det var et bredt flertal i Folketinget, der i maj 2017 indgik en aftale om nye boligskatteregler.

Det var planen, at lovforslaget skulle være fremsat i februar, så boligejere i god tid kunne kende de nye vilkår, inden reglerne træder i kraft i 2021.

Karsten Lauritzen vil i stedet sende et forslag i høring før sommerferien, så lovforslaget kan fremsættes til efteråret. Dermed bliver det skatteministeren i en ny regering, der skal fremsætte de nye regler.

De nye ejendomsvurderinger er to gange blevet udsat, efter at den politiske aftale var indgået.

Skatteministeren afviser, at der med udsættelsen af lovforslaget er lagt op til en ny udsættelse af de nye skatteregler og vurderinger.

Tidsplanen blev senest revideret i oktober sidste år, hvor vurderingen af ejerboliger blev udsat til 2020.

Vurderingen af erhvervsejendomme, private udlejningsejendomme, andelsboliger og almene boliger blev udsat til 2021.

Med skatteaftalen er det blevet besluttet, at det nye system ikke skal føre til en højere skatteopkrævning.

Det er forventningen, at de nye vurderinger bliver højere, og derfor skal satsen for ejendomsværdiskat og grundskyld sættes ned, når man kender vurderingerne, så den samlede opkrævning forbliver uændret.

/ritzau/

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk maskinfabrik får tæv af svensk kronedyk: "Det gør at vi mister konkurrencekraft."

Retssag mod tidligere ledelse i Amagerbanken afsluttes - skal betale 255,5 mio. kr. i erstatning

Teva indgår forlig i amerikansk opioid-sag - skal donere medicin for 23 mia. dollar

Niels Lunde: Tip til Novozymes' nye topchef

Mærsk har drejet på de rigtige håndtag efter hård start på året: "Vi har set det her før fra Mærsk"

Dansk kryptomønt er over 550 mio kr værd: "Vi er klar til at gå i gang med vores næste fase"

Danske Bank modtager yderligere 64 stævninger – erstatningskrav vokser med 2,5 mia. kr.

Johnsons brexit-aftale kommer ikke til afstemning

Mærsk lukker med en stigning på 8 pct. efter opjustering