Politik Af
Hundredtusindvis af britiske EU-tilhængere går lørdag gennem det centrale London i en stor demonstration med krav om en ny folkeafstemning om brexit. Demonstrationen kan blive den største i årevis.

"Den bedste aftale er intet brexit," lyder det på nogle af de bannere, demonstranterne bærer gennem den britiske hovedstad.

"Vi kræver en folkeafstemning," lyder kravet på andre bannere.

Arrangørerne bag lørdagens demonstration forventer, at antallet af deltagere vil overgå en anden stor demonstration i oktober, hvor omkring 700.000 mennesker deltog.

"Vi føler, at vores fremtid er blevet stjålet fra os. Det er vores generation, der skal leve med konsekvenserne af denne katastrofe," siger 18-årige Phoebe Poole, der deltager i marchen.

Londons borgmester, Sadiq Khan fra Labour-partiet, og lederen af det skotske nationalistparti SNP, Nicola Sturgeon, er blandt talerne ved demonstrationen lørdag.

4,3 mio. underskrifter

Samtidig med, at demonstranterne begyndte deres march gennem Londons gader, steg antallet af underskrifter med krav om at aflyse brexit. Underskriftindsamlingen på parlamentets hjemmeside, der har overskriften "Træk artikel 50 tilbage og forbliv i EU", har fået over 4,3 millioner briter til at skrive under.

Efter tre år med til tider ophedet debat er det stadig uklart, hvordan den britiske udtræden af EU skal foregå - eller om det overhovedet kommer til at ske.

Premierminister Theresa May skrev fredag aften i et brev til medlemmerne af det britiske parlaments Underhus, at hun måske ikke vil lægge sin brexitaftale frem til endnu en afstemning i parlamentet i næste uge, hvis der ikke er støtte til den.

Det britiske parlament har en række muligheder. Det kan helt aflyse brexit eller forlade EU uden en aftale den 12. april. Det kan også godkende Mays aftale og forlade EU den 22. maj, eller det kan bede om endnu en udskydelse inden 12. april, hvilket indebærer at holde valg til Europa-Parlamentet sammen med de øvrige EU-lande mellem 23. og 26. maj.

Ritzau/Reuters/thb

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk digital HR-platform rejser tocifret millionbeløb

Søstrene Grene rykker ind i Finland: Direktør har planer om at åbne 35 nye butikker i år

BMW 3-serien overgår sig selv: Masser af power og 17 km/l i snit

It-ekspert om sexafpresning: Slet mail uden beviser

Britisk finansminister vil gå af i protest mod Boris Johnson

Sol, sand og en 1,5 billion dollar offshore økonomi: De Britiske Jomfruøer kæmper mod gennemsigtighed

Ugen der kommer: Mays afløser overtager Downing Street 10

S-regeringen vil give alle flygtninge gratis uddannelse

Hvad du ikke skal tro om de unge