Karsten Lauritzen regner med at hente op mod 6 mia retur for udbyttesvindel: "Vi går selvfølgelig benhårdt efter at få det fulde beløb"
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil kaste yderligere 13 mia. kr. i det danske skattevæsen frem mod 2025.
Foto: Jonas Fogh
Politik Af
Opdateret 12.02 Skatteminister Karsten Lauritzen (V) regner med at kunne hente 5,5-6 mia. kr. af de 12,7 mia. kr. retur, som der er blevet svindlet for i udbytteskat.

Det fortælller han på et pressemøde tirsdag.

"Vi kommer efter svindlerne," slår skatteministeren fast.

"Aktuelt skønnes, at der kan hjemføres  et beløb i størrelsesordenen 5,5-6 mia. kr. Beløbet er forbundet med usikkerhed, ligesom betydelige omkostninger til sagsanlæg og juridisk bistand må forventes," fremgår det af præsentationen.
  Der er stævnet 470 personer og selskaber "for at få pengene i kassen," siger Karsten Lauritzen, og der er anlagt sager for det fulde svindelbeløb på 12,7 mia. kr.

"6 mia. kr. er på vej tilbage i statskassen, og vi går selvfølgelig benhårdt efter at få det fulde beløb," siger han videre.

Om skønnet om de 6 mia. kr. er baseret på at vinde retssager eller at indgå forlig, vil Kammeradvokat Boris Frederiksen ikke kommentere.

"Der er nogle betydelige hovedmænd, som tegner sig for en betydelig del af beløbet," fortæller han.

Karsten Lauritzen fremhæver det positive i, at der er penge på vej tilbage, selvom det er under halvdelen af de 12,7 mia. kr.

"De fleste danskere havde nok troet, at pengene var tabt, men det er de ikke," understreger han.

Er det tilfredsstillende kun at få halvdelen tilbage?

"Er det tilfredsstillende? Det er bedre end ingenting," siger Karsten Lauritzen.

"Der er 6 mia. kr. på vej tilbage. Vi arbejder for, at det kan være endnu mere, men i dag er det da glædelige nyheder."

Skat har samlet investeret 600 mio. kr.  i udbytteområdet. Pengene er bl.a. brugt på at hæve antallet af ansatte, der kontrollerer refusionsanmodninger fra 5 til 50 medarbejdere. Derudover er der en ny model på vej, som skal være mer erobust over for svindel med udbytterefusion.

Derudover siger Steen Bachmann, direktør for særlig kontrol i Skattestyrelsen, at retssagerne er ekstremt komplicerede og dyre.

Efterlyser 13 nye mia til skat frem mod 2025

Opdateringen fra skatteministeren kommer sammen med et forslag om at kaste yderligere 13 mia. kr. i skattevæsenet frem mod 2025.

  Forslaget er en del af en ny femårsplan for det skandaleombruste skattevæsen, som bl.a. kæmper med en omfattende sag om uretmæssig udbetaling af udbytteskat for over 12 mia. kr., gældsinddrivelse og en forsinkelse af det nye ejendomsvurderingssystem.

Der er ifølge ministeren behov for en fast medarbejderstab på omkring 10.000 skattefolk frem mod 2025 for at vende skuden i skatteforvaltningen.

Skatteministeren efterlyser en bred aftale om Skat, der rækker flere år ud i tiden med fokus på at få skabt mere ro om arbejdet med at rette op på fortidens fejl.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


Mærsk-topchef til regnskabseksamen: "Hvis ikke jeg selv mente, det var bestået, så var der da for alvor noget galt"

Aktieluk i USA: På weekend med plus - men endnu et ugefald

Manglende dansker i vigtig EP-gruppe bekymrer erhvervslivet

Ekspert om udbyttesag: "Sanjay Shah har bygget en kæmpe kulisse"

Medie: Børsmyndigheder undersøger Boeing efter flystyrt

George Soros køber aktiepost i skandaleramt schweizisk kapitalforvalter

Aktiestatus i USA: Opblødning løfter aktier - it-selskaber i top

DI træder ind i bestyrelsen for Copenhagen Fintech - "Vi vil også være en del af det"

Præsident for den tyske Bundestag: "Euroskeptiske kræfter bliver stærkere"