Labourleder vil have nye møder for at bryde brexit-dødvande
Foto: Henry Nicholls / Reuters / Ritzau Scanpix
Politik Af
Lederen af det britiske arbejderparti Labour, Jeremy Corbyn, har skrevet til Underhusets medlemmer på tværs af partierne og inviteret dem til en diskussion om, hvordan dødvandet omkring brexit kan brydes.

Det sker, få dage før premierminister Theresa May ventes at fremlægge hendes regerings brexitaftale til endnu en afstemning i parlamentet.

I et brev til parlamentsmedlemmer fra alle partier inviterer Corbyn til møder med ham og hans brexit-chef, Keir Starmer. Det er formålet med møderne at drøfte, hvordan "brexit-dødvandet kan brydes".

I udspillet bliver der taget udgangspunkt i Labours alternative brexitplan og partiets støtte til en folkeafstemning for at undgå "et skadeligt brexit."

- Det må nu være afgørende for alle os i parlamentet at gøre vort bedste for at samarbejde og finde et kompromis og en løsning, som bringer al denne unødvendige usikkerhed og bekymring til en afslutning, skriver Corbyn.

Han siger, at det er premierminister Mays regering, der med "mislykkede Brexit-forhandlinger" har skabt den nuværende krise.

Ifølge flere britiske medier vil premierministerens næste skridt være for tredje gang at fremsætte sin plan for skilsmisse med EU.

Den er blevet nedstemt to gange tidligere.

Corbyn mener, at Mays aftale og en no-deal ikke længere er farbare løsninger. Men en ny folkeafstemning om EU kan være vejen ud.

- Det er en realistisk måde at bryde dødvandet, sagde Corbyn tidligere på ugen.

Corbyn og Labours ledelse ville dog tirsdag i sidste uge ikke stemme for et ændringsforslag om en ny folkeafstemning. Det forlød, at forslaget kom for tidligt.

Forslaget fik kun 85 stemmer, mens 334 stemte imod. Mange af de 646 medlemmer i parlamentet undlod at stemme.

Indtil EU siger ja til en udsættelse, så gælder det fortsat, at Storbritannien skal forlade EU 29. marts. Det kræver enighed blandt de 27-EU-lande for at give briterne en udsættelse af datoen.

/ritzau/Reuters



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Landsholdsstjerne investerer i ungt gamer-startup: "Det er selvfølgelig et sats, men jeg kunne bare se en enorm energi og vilje i dem"

Stor Mercedes overbeviser med skøn brummen fra V6-dieselmotor

Kunde i Københavns Andelskasse er tiltalt for hvidvask af milliarder i USA: Pengene menes at stamme fra investeringssvindel og pyramidespil

Materieludlejers opkøb af dansk konkurrent bliver godkendt - opnår milliardomsætning og på vej mod mulig børsnotering

Restauratør Umut Sakarya: "Det er som at komme på museum, når man kigger på damerne, fordi de er så gamle"

Regnskabet var "branchens bedste nogensinde": Kählers resultat er faldet med 95 pct. på fem år

Så du er rig: Hvilken bil er den bedste til at komme rundt i?

Andrea Elisabeth Rudolph blev vred og stiftede sit eget hudplejefirma: Præsenterer nu endnu et rekordoverskud