Borgmestre: Stop kystnære mølleprojekter i vores kommuner
Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix
Politik Af
En række planlagte havmølleparker bør hældes ned ad brættet, for der er for mange konsekvenser ved at opføre dem.

Sådan lyder opfordringen ifølge Jyllands-Posten fra nogle af landets mest grønne borgmestre i Kalundborg og Ringkøbing-Skjern Kommuner.

I sidstnævnte, der har som målsætning at være selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og i årevis har rejst mange vindmøller, skal der efter planen opstilles 20 kystnære vindmøller ved ferieområdet Søndervig.

Et enigt byråd har i flere år bakket op om idéen, men i 11. time er et lige så enigt byråd vendt på en tallerken og har bedt Folketinget om at få flyttet møllerne længere ud i Vesterhavet.

- Vi har en sommerhusbranche og nogle udlejningsbureauer, som tænker på turismen. Og mange sommerhusejere er betænkelige ved, hvad det vil gøre ved oplevelsen af en solnedgang ved vestkysten, siger borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Hans Østergaard (V) om projektet.

I Kalundborg Kommune, der ofte fremhæves for sin grønne omstilling, er der planer om at rejse op til 60 kystnære møller.

Men omkostningerne ved projektet er for høje, lyder det fra borgmester Martin Damm (V).

- Det er helt malplaceret, at man vil knalde møller op i vores største sommerhusområde. Det mener en enig kommunalbestyrelse fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti, siger han og undrer sig generelt over opstillingen af kystnære møller.

Også Assens Kommune kæmper imod en plan om 20 til 40 kystnære møller i Lillebælt.

Borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V) mener, at dansk vindmølleplanlægning bør koncentrere sig om havmøller i Nordsøen.

- Vi skal finde ud af, hvor det giver bedst mening, og det gør det i Nordsøen på 20-30 kilometers afstand, siger han til Ritzau.

- Det giver ikke mening, at alt skal plastres til både på land og i de indre, små farvande med vindmøller.

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) beklager de planlagte kystnære mølleparker.

- Disse mølleparker frustrerer mig stærkt, men hvis VVM-godkendelserne går igennem, er projekterne svære at stoppe, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Landsholdsstjerne investerer i ungt gamer-startup: "Det er selvfølgelig et sats, men jeg kunne bare se en enorm energi og vilje i dem"

Stor Mercedes overbeviser med skøn brummen fra V6-dieselmotor

Kunde i Københavns Andelskasse er tiltalt for hvidvask af milliarder i USA: Pengene menes at stamme fra investeringssvindel og pyramidespil

Materieludlejers opkøb af dansk konkurrent bliver godkendt - opnår milliardomsætning og på vej mod mulig børsnotering

Restauratør Umut Sakarya: "Det er som at komme på museum, når man kigger på damerne, fordi de er så gamle"

Regnskabet var "branchens bedste nogensinde": Kählers resultat er faldet med 95 pct. på fem år

Så du er rig: Hvilken bil er den bedste til at komme rundt i?

Andrea Elisabeth Rudolph blev vred og stiftede sit eget hudplejefirma: Præsenterer nu endnu et rekordoverskud