Ministerium skal få bedre styr på afgangsprøver i 9. klasse
Ifølge Statsrevisorerne er der for mange elever i 9. klasse, som ikke består deres obligatoriske afgangsprøver. (Arkivfoto).
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Politik Af
Siden 2006 har afgangsprøver i 9. klasse været obligatoriske, men i skoleåret 2016/17 var der over ti procent af folkeskoleeleverne, som ikke havde aflagt alle obligatoriske prøver i 9. klasse.

Året efter var tallet over otte procent, står der i en beretning fra Statsrevisorerne.

Og det er ikke godt nok. I sidste ende er det Undervisningsministeriets ansvar, siger formanden for Statsrevisorerne, Henrik Thorup (DF).

- Der er en ret stor del, som ikke får den prøve, og det gør skolerne åbenbart ikke noget ved.

- Det går tilbage til skolerne. Det går tilbage til Undervisningsministeriet, siger han.

Statsrevisorernes opgave er blandt andet at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge på en effektiv, produktiv, sparsommelig og lovlig måde.

I sin kritik af Undervisningsministeriet skriver Statsrevisorerne blandt andet:

- Statsrevisorerne finder det meget problematisk, at mange folkeskoleelever ikke aflægger de afgangsprøver i 9. klasse, som har været obligatoriske siden 2006.

- Problemet vil blive forstærket fra 2019, hvor det er et krav, at eleverne skal have aflagt alle obligatoriske prøver, for at de kan fortsætte i uddannelsessystemet.

- Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Undervisningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har overvåget og understøttet, at folkeskolerne lever op til deres lovbestemte formål om at forberede eleverne til videre uddannelse.

Statsrevisorerne bemærker desuden, at den data, som ministeriet indsamler og råder over om prøveaflæggelse og prøveresultater, er "præget af fejl, mangler og inkonsistens".

- Det vil sige, at ministeriet kan ikke kan se, hvorfor eleverne ikke har bestået en prøve, siger Thorup.

Undervisningsministeriet har ifølge Statsrevisorerne ellers på tilfredsstillende vis understøttet lovændringen om de obligatoriske prøver i folkeskolen.

Det er de enkelte kommuner, der driver Danmarks knap 1300 folkeskoler. Men det er Undervisningsministeriet, som har det overordnede ansvar for folkeskolen og derfor må indkassere kritikken.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har to måneder til at svare på kritikken.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Landsholdsstjerne investerer i ungt gamer-startup: "Det er selvfølgelig et sats, men jeg kunne bare se en enorm energi og vilje i dem"

Stor Mercedes overbeviser med skøn brummen fra V6-dieselmotor

Kunde i Københavns Andelskasse er tiltalt for hvidvask af milliarder i USA: Pengene menes at stamme fra investeringssvindel og pyramidespil

Materieludlejers opkøb af dansk konkurrent bliver godkendt - opnår milliardomsætning og på vej mod mulig børsnotering

Restauratør Umut Sakarya: "Det er som at komme på museum, når man kigger på damerne, fordi de er så gamle"

Regnskabet var "branchens bedste nogensinde": Kählers resultat er faldet med 95 pct. på fem år

Så du er rig: Hvilken bil er den bedste til at komme rundt i?

Andrea Elisabeth Rudolph blev vred og stiftede sit eget hudplejefirma: Præsenterer nu endnu et rekordoverskud