Politik Af
USA, EU og Canada har besluttet nye sanktioner mod Rusland for dets handlinger i Ukraine.

Det oplyser USA's regering

Det rammer flere embedsmænd og forretningsfolk i Rusland. Det er svar på Ruslands "fortsatte aggressioner i Ukraine".

- Dagens skridt rammer enkeltpersoner og enheder, der spiller en rolle i Ruslands uberettigede angreb på ukrainske flådefartøjer i Kertj-strædet, den påførte annektering af Krim og som støtter separatisters ulovlige regeringsvalg i det østlige Ukraine, hedder det i erklæringen fra USA's finansministerium.

Sanktionerne rammer blandt andet seks regeringsfolk og seks russiske våbenfirmaer. To russiske energiselskaber og et byggefirma, der har aktiviteter på Krim, er også omfattet af de nye sanktioner.

Det er ikke de samme sanktioner, som USA, EU og Canada har vedtaget. I EU's tilfælde er det også russere, der forhindrer den frie sejlads for ukrainske skibe.

Canada rammer 114 russere og 15 virksomheder i Rusland med sanktioner.

- USA og vores transatlantiske partnere vil ikke tillade, at Rusland uantastet fortsætter aggressionen mod Ukraine, siger USA's finansminister, Steven Mnuchin.

Fredagens nye sanktioner kommer oven i den serie af sanktioner, som de vestlige lande har påført Rusland siden 2014. Det var det år, hvor Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim.

I november sidste år opbragte Rusland ukrainske flådefartøjer. Der blev anholdt 24 ukrainske søfolk i Kertj-strædet, Det er et stræde, som forbinder Sortehavet med Det Asovske Hav ud for det sydøstlige hjørne af Ukraine.

EU, USA og Canada har siden presset på for at få Rusland til at løslade de ukrainske søfolk.

De opfattede anholdelsen af de 24 søfolk som et brud på de maritime love.

/ritzau/AFP



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsk-direktør flirter med bæredygtige skibsruter: "Jeg håber at det udmønter sig i noget konkret"

Aktieåbning: Vestas og udbytteudlodninger lægger dæmper på C25

Chefstrateg: Brexit er vigtigt - men lave renter er altafgørende for aktierne

EU godkender: Udskyder brexit efter dramatisk topmøde

Det skal du i weekenden: Selvmedicinere i mad, drikke te i eventyrland og se true crime

For Mikal Harrsen er kvalitet respekt for verden: "Jeg tror på en cyklus, hvor tingene skal videre og gå i arv"

Før markedet åbner: Novos udbyttemilliarder kan trække C25 i rødt

Investor Live: Ingen klar retning når markederne åbner

Fritz Hansen i nyt sats: Vil høste millioner på kinesernes trang til selvforkælelse