De Radikale vil opføre seks havmølleparker inden 2030
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Politik Af
I juni 2018 indgik hele Folketinget et energiforlig, hvori man blandt andet forpligtede sig til at bygge tre havmølleparker.

De nye parker skal være større end dem, man hidtil har bygget.

Hver af dem skal ifølge energiforliget producere mindst 800 MW, som er nok til at dække 800.000 husstandes elforbrug og dobbelt så meget, som den aktuelt største havmøllepark skaber.

Men det mener Morten Østergaard, formand for De Radikale, ikke er nok. Står det til ham, skal tre yderligere havmølleparker opsættes inden 2030 - altså seks i alt.

"Behovet er åbenlyst. Vi bygger datacentre i Danmark, som har brug for grøn strøm. Vi arbejder benhårdt på at få en million elbiler i Danmark, som alle får brug for grøn strøm," siger han.

De tre ekstra parker, Morten Østergaard foreslår, skal give 3000 MW fra vind oveni i det, energiforliget forpligter til inden 2030.

Formanden mener, at den kommercielle interesse i vedvarende energi fra Nordsøen er så stor, at Danmark med flere havmølleparker kan blive "eksportør af grøn energi".

Havmølleparkerne er blot en del af et bredere grønt energiudspil, som De Radikale vil offentliggøre lørdag.

Onsdag eftermiddag blev det klart, at hverken Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, eller statsminister Lars Løkke Rasmussen mener, at energiforligets tre havmølleparker er tilstrækkelige.

"Nu er det besluttet med tre havvindmølleparker, og vi foreslår, at der opføres to nye parker yderligere frem mod 2030. Det kan gøres uden statsstøtte til parkerne," sagde Mette Frederiksen onsdag.

Kort efter kom Lars Løkke Rasmussen med et lignende løfte med henvisning til, at man i energiforliget satte screeninger i gang, som skulle lokalisere de bedst mulige placeringer af op til 12 havmølleparker.

"Så ja, der vil blive bygget flere havvindmøller," slog han fast uden dog at sætte et konkret antal på.

Begge partiledere kom med deres udmeldinger fra en klimakonference afholdt af tænketanken Concito.

Regeringens udspil til forhandlingerne af energiforliget indeholdt én havmøllepark.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Så sker det: Nordea Kredit åbner for fast rente på 1 pct i 30 år

    Spar Nord-boss efter afvisning i endnu et overtagelsesforsøg: "Når man stikker snuden frem, risikerer man at få en blodtud"

    Massive kurshug til B&O-aktien: Dykker over 20 pct efter markant nedjustering

    Dyrere cigaretter er skrottet, men der er penge fra stram asylpolitik: Sådan finder Løkke de nye sundhedsmilliarder

    Overblik: Sådan har Legos ejerstruktur udviklet sig

    Regeringen og DF klar med 9 mia kr til sundhedsreform: Sådan bliver pengene brugt

    Kurstæsk til DAB-aktien efter afvisning af Spar Nord-tilbud

    Kjeld Kirk Kristiansen træder ud af Legos bestyrelse

    Før markedet åbner: B&O står til kurssmæk efter ny nedjustering