Trump vil bruge mere på forsvar i rekordstort 2020-budget
Foto: Jonathan Ernst / Ritzau Scanpix
Politik Af
USA's præsident, Donald Trump, har mandag fremlagt sit bud på det amerikanske budget for 2020.

Her fremgår det blandt andet, at præsidenten vil øge forsvarsbudgettet med omkring fire procent til 750 mia. dollar. Han vil samtidig skære landets udviklingsbistand med 13 mia. dollar.

Det samlede budget lyder på 4,75 billioner dollar eller 4750 mia. dollar. Det er ifølge The New York Times det største i landets historie.

Præsidenten lægger blandt andet også op til at skære budgettet til Udenrigsministeriet med 23 pct. USA's miljøbeskyttelsesagentur (EPA) skal desuden skæres med 31 pct.

Blandt forslagene er også en afgift på e-cigaretter.

Formålet er at sætte en stopper for det stigende antal unge amerikanere, der er begyndt at bruge e-cigaretter.

Demokrater fra begge Kongressens kamre - Repræsentanternes Hus og Senatet - afviste allerede søndag udspillet, skriver The New York Times.

Ligesom tidligere år forventes budgetforslaget derfor ikke at have nogen chance for at blive til noget i sin nuværende form.

Særligt ikke fordi Demokraterne har fået flertal i Repræsentanternes Hus.

- Præsident Trump har på en eller anden måde formået at lave et budget, der er endnu længere væk fra virkeligheden end de to foregående, siger demokraten Nita Lowey.

Hun er formand for det udvalg i Repræsentanternes Hus, der skal godkende udbetalinger fra statskassen.

Den demokratiske formand for Senatets tilsvarende udvalg, Patrick Leahy, siger, at Trumps forslag "er ikke det papir værd, som det er trykt på".

Trumps forslag ventes at sige noget om, hvilke emner han vil fokusere på fremadrettet. Blandt andet også i forbindelse med valgkampen næste år.

I Trumps budgetforslag vil han blandt andet også have afsat 8,6 milliarder dollar til finansiering af en mur ved Mexicos grænse.

/ritzau/Reuters

NYT AFSNIT Kristian Thulesen Dahl (DF) har sat statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) i en særdeles prekær situation. Sådan lyder vurderingen fra Børsens ansv. chefredaktør Bjarne Corydon, efter Kristian Thulesen Dahl onsdag trak en streg i sandet og meddelte, at partiet ikke vil komme Socialdemokratiet til undsætning. Hvor efterlader det Mette Frederiksen og hendes muligheder for at komme til magten? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co."



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Radikale skifter spor: Nu er der rødt flertal for en ny aktieskat på bankerne

Dansk fallent smidt af børsen i Sverige

Bankerne frygter ny dansk kurs på EU's finansskat

Falsk vin for milliarder overstrømmer markedet: "Jeg er overbevist om, at problemet bliver større"

"De Radikale skal passe på, at de ikke ender med at få det værste af to verdener"

Corydon: Thulesen Dahl har forladt Mette Frederiksen ved alteret

Chr. Hansen-bossens personlige mål er en bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv: "Hvis det er en smuk eftermiddag, går jeg tidligere"

Handelsstrid rammer amerikanske renter - trykkes ned i 2017-niveau

Mens konservative kræver Mays afgang fredag - kæmper hun videre for brexit-aftale