Dansk Folkeparti rammer laveste måling i denne valgperiode
Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl.
Foto: Arkiv: Ritzau Scanpix
Politik Af
Var der folketingsvalg i dag, ville blot 14,2 procent af vælgerne sætte deres kryds ved liste O, Dansk Folkeparti.

Det viser en ny meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau. De 14,2 procent er den laveste vælgeropbakning, Voxmeter har målt til DF i denne valgperiode. Faktisk den laveste siden 2013.

- Nogle gange går det i bølger. Nogle gange går de partier, der er gået lidt tilbage, endnu mere tilbage. Fordi man kan læse i avisen, at det går tilbage, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

Ved folketingsvalget i 2015 havde målingerne spået Dansk Folkeparti et noget svagere resultat end de 21,1 procent, partiet endte med at få. På spørgsmålet, om partiet håber på, at det samme sker igen, siger Skaarup:

- Det håber jeg selvfølgelig. Jeg tror, at mange danskere er i tvivl, om hvem de skal stemme på.

- Vi arbejder benhårdt på at gøre det mere synligt og tydeligt, hvor DF står, så vi kan overbevise flere vælgere, siger DF-gruppeformanden.

Ifølge professor i statskundskab Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er der den seneste tid sket det, at Socialdemokratiet har hentet en del tidligere DF-vælgere hen over den politiske midte.

S har samtidig sagt farvel til mere venstreorienterede vælgere, der fravælger den stramme udlændingepolitik. Men de er gået til partier som SF, Enhedslisten og De Radikale. Dermed er status fremgang til rød blok.

Den er blevet udbygget, efter at Socialdemokratiet præsenterede sit udspil om, at folk, der har været mange år på arbejdsmarkedet, skal have ret til at gå tidligere på pension, vurderer professoren.

- Det er det, der har flyttet de sidste 1,5 procent, vurderer Kasper Møller Hansen.

- Pensionsudspillet har virkelig ramt direkte ned i DF's kernesegment. Det er et område, som de burde være super stærke på og altid har domineret, siger professoren.

/ritzau/

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Novo Nordisk får godkendt diabetespille med kæmpepotentiale i USA: "Vigtigheden kan ikke understreges nok"

Novo-chef: Måske den vigtigste milepæl i min tid som direktør

Københavns Andelskasse sigtet for brud på hvidvasklovgivningen

Virtuelle sofaer, billige drinks eller træningsudfordringer - virksomheder kobler sig til kunder gennem apps

Investor Live: Novo-aktien steg pænt på godkendelse - få overblikket her

Negative renter kan komme til at koste bankkunderne 4 mia. kr. årligt

Jakob Gudbrand stopper som topchef i GN Hearing med øjeblikkelig virkning

Aktiechef: Aktiemarkedet er super skrøbeligt lige nu

Analytiker: Velhavere kan godt forstå, at de skal betale for at have penge i banken. Det kniber mere med resten