Hårdt brexit kan sende erhvervsgulerod til Holland
Sony vil rykke sit europæiske hovedsæde fra London til Amsterdan på grund af Storbritanniens skilsmisse med EU. (Arkivfoto)
Foto: Thomas Peter/Reuters
Politik Af
Et gammelt ordsprog siger, at intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

Og det passer meget godt på det hollandske erhvervsliv, der lige som så mange andre står over for store omvæltninger, hvis Storbritannien den 29. marts siger farvel til EU uden en aftale.

For selv om Holland er et af de europæiske lande, der vil blive ramt hårdest, er det samtidig et land, der kan snuppe mange forretninger fra Storbritannien.

De hollandske myndigheder oplyste tidligere på måneden, at man i 2018 lokkede 42 virksomheder over Nordsøen, og at man er i kontakt med yderligere 250, som overvejer at rykke forretningerne til Holland.

Det sikrede 1923 flere arbejdspladser i 2018.

Der er flere årsager til, at det netop er Holland, der bliver kigget til.

- Det er et attraktivt land at lokalisere sig i, og de har allerede været ret succesfulde med at tiltrække virksomheder fra Storbritannien, siger Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, og tilføjer:

- De har en lav selskabsskat, de er dygtige til sprog, det er let at få attraktiv arbejdskraft, og så er det et kerneland i eurozonen.

Nogle af de virksomheder, som rykker deres europæiske hovedkvarter fra London til Holland, er teknologigiganter som Sony og Panasonic.

- Der er stor usikkerhed forbundet med brexit. Det er bedst at forberede sig på, at der ikke kommer en aftale, sagde Sony-talsmand Takashi Lida til CNN Business i januar.

Bjarke Møller understreger dog, at brexit ikke er en lang solstrålehistorie for Holland. Sammen med Irland er Holland det land, der vil blive hårdest ramt af brexit på eksempelvis eksportområdet.

Den Internationale Valutafonds skøn er, at Holland mister 0,7 procent af sit bnp, mens andre taler om bnp-tab på 1,2 procent frem mod 2030.

Men der er stor usikkerhed forbundet med estimaterne, da det er uklart, hvordan Storbritanniens farvel i praksis kommer til at forme sig, påpeger Bjarke Møller.

Storbritannien er Hollands tredjestørste handelspartner efter Tyskland og Belgien.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


De store prisstigninger i København er sat på hold: "Euforien har lagt sig"

Veldrejet junior-Mercedes til den lille familie

USA's demokrater vil have hele Mueller-rapporten offentliggjort

Manden bag historiens største konefinte: "Jeg har skiftet Mercedesen ud med en 12 år gammel Renault"

Trekking i junglen omkring Chiang Mai: Rå natur i rigelige mængder

Uber får kæmpeinvestering før børsnotering

Efterforsker: Kortslutning kan være årsag til Notre Dame-brand

Kontroversielt forbud mod shorting i Wirecard er ophævet

Vindmøller og sol skal forsyne Apple's datacentre med strøm