EU-præsident vil hellere have udskudt brexit end hårdt brud
"Hvis briterne ikke får en ordentlig aftale på plads til tiden, så er der naturligvis altid muligheden at forlænge forhandlingerne. Det ville være bedre end en skilsmisse uden en aftale," siger EU-præsident Donald Tusk.
Foto: Arkiv: Ritzau Scanpix
Politik Af
Uret tikker, og dagen for det britiske exit fra EU rykker tættere og tættere på.

Men som landet ligger lige nu, er der ingen udtrædelsesaftale på plads for briterne.

Derfor kan det komme på tale at udskyde briternes farvel den 29. marts.

Det siger EU-præsident Donald Tusk i et interview med den polske tv-kanal TVN24 ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Hvis briterne ikke får en ordentlig aftale på plads til tiden, så er der naturligvis altid muligheden at forlænge forhandlingerne. Det ville være bedre end en skilsmisse uden en aftale, siger han og tilføjer:

- Sammen med premierminister May har vi lavet en meget god og sikker aftale for begge parter, men briterne afviste den og tilbød intet til gengæld.

Den nuværende udtrædelsesaftale, der er blevet forhandlet på plads mellem premierminister Theresa May og EU, er ikke blevet godkendt i det britiske parlament.

Onsdag mødtes formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, med Theresa May i Bruxelles.

Det var ikke ventet, at mødet ville medføre et gennembrud i sagaen.

I en fælles udtalelse siger de to, at mødet var konstruktivt uden dog at uddybe helt præcist hvordan.

May var ellers i Bruxelles for at forsøge få indrømmelser og justeringer på den nuværende aftale, fordi det britiske parlament med et brag afviste aftalen i sin nuværende form.

I den fælles erklæring siger parterne dog, at man kiggede på "alternative løsninger".

May har tidligere fået hensigtserklæringer fra EU-landene om, at bagstopperen er tænkt som en midlertidig løsning. Også de blev gentaget på onsdagens møde.

Bagstopperen vil fastholde hele Storbritannien i EU's toldsamarbejde, hvis ikke et mere permanent forhold er forhandlet på plads, før en overgangsperiode er udløbet.

EU ser bagstopperen som nødvendig, da begge parter vil have en usynlig grænse mellem Irland og Nordirland.

Den er med andre ord en garantiordning, der ikke nødvendigvis tages i brug.

/ritzau/




NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ekspert om kæmpe kurshop på minibørs: Det er Det Vilde Vesten

Drop udbyttet og læg flere cv'er på hjemmesiden - her er Danske Bank-aktionærernes indspark

Danske Bank-formand: Jeg forsøger at forstå hvad der gik galt

TDC indgår partnerskab med Ericsson om 5G-udrulning

Nedstemt med over 96 pct. af stemmerne: Der kommer ikke en ny undersøgelse i Danske Bank

Aktier: Stigninger på forventning om blid centralbank

Danske virksomheder venter bonus i Japan: "Vi går målrettet efter OL i Tokyo"

USA: Pengene strømmede ind i markedet i sidste uge

Aktionærforening: Hvad sker der med de Danske Bank-investorer der ikke deltager i søgsmål?