Ingeniører kalder 5G-handlingsplan en tynd kop te
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) præsenterede regeringens handlingsplan i Odense.
Foto: Ritzau Scanpix
Politik Af
Regeringen har mandag lanceret en handlingsplan, der skal sikre danskerne adgang til lynhurtigt internet med det nye 5G-netværk.

Men der mangler svar på, hvad man vil bruge den nye teknologi til, og hvordan man vil nå målet.

Det mener Michael Jensen, formand for IDA Tele, der er Ingeniørforeningens faglige netværk for personer, der arbejder med tele- og informationsteknologi.

- Det er lidt en tynd kop te. Man kunne godt have ønsket sig mere specifikke og konkrete målsætninger for, hvad det er, man vil, siger Michael Jensen.

Regeringens handleplan for udbredelse og udrulning blev mandag præsenteret af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i Odense.

Michael Jensen havde gerne set en mere konkret plan for anvendelse og implementering af netværket.

- Der står ganske vist, at vi skal være Europas bedste i forhold til anvendelse af 5G, men jeg ser ikke noget i handlingsplanen, der er forskelligt fra, hvad man gør andre steder i Europa, siger Michael Jensen.

Handlingsplanen nævner eksempelvis, at 5G skal kunne bruges til selvkørende biler.

Men det forudsætter ifølge Michael Jensen, at det lynhurtige internet bliver bredt ud til hele landet.

Og det kan man ikke være sikker på vil ske med den hidtidige politik for udbygning af mobilnettet, lyder det fra Michael Jensen.

- Det kan man ikke garantere, fordi man politisk har truffet beslutning om, at det skal være markedsdrevet. Det er markedet, der suverænt bestemmer, hvor 5G skal udbygges.

- Og hvis vi skal have selvkørende biler, så kan vi ikke leve med, at der er områder, hvor teleselskaberne ikke finder det attraktivt at udbrede netværket. Så vil de selvkørende biler ikke kunne fungere, siger han.

Der er også steder på danmarkskortet, der ikke har 4G, som er en forudsætning for 5G, påpeger Michael Jensen.

- Selv om vi har en af verdens bedste mobildækninger, så er der stadig områder i landet, hvor 4G ikke er rullet ud endnu, siger Michael Jensen.

Det er planen, at der skal holdes auktioner over 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbånd, der skal benyttes til 5G, senest ved udgangen af 2020.

/ritzau/

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Økonomer blander sig i valgkampen: Det er et oplagt tidspunkt at lave flere reformer på arbejdsmarkedet

Nu vender Thulesen ryggen til Mette F: S må rode alene med egen blok

Efterspørgsel på genbrugsplast eksploderer: "Vi mærker den stigende efterspørgsel på daglig basis"

Helle Ib: DF blokerer for Mette Frederiksens powershopping

Aktieluk i USA: Mildere kurs over for Huawei løftede aktierne

Fransk enke sagsøger Boeing for 276 millioner dollar

Theresa May vil lade Underhuset stemme om ny folkeafstemning om brexit

Ny måling: Danskerne er splittet om højere skatter for ekstra velfærd

Cityring står foran voldgiftsag i milliardklassen