Politik Af
Den amerikanske præsident, Donald Trump, slog fredag en positiv tone an, da han i Det Hvide Hus kommenterede to dages møder mellem Kinas og USA's forhandlere i Beijing. Samtidig luftede han muligheden for at udskyde nye tariffer på kinesiske varer.

- Det går ekstremt godt. Tarifferne skader Kina utroligt meget, de vil ikke have dem. Og helt ærligt, hvis vi kan indgå en aftale, vil det være min ære at fjerne dem, sagde præsident Trump ifølge Bloomberg News.

Samtidig lod han dog forstå, at såfremt der ikke kommer en aftale, så vælter mange milliarder af dollar fra afgifterne ind i statskassen. Trump understregede samtidig, at der stadig "udestår meget arbejde" i forhandlingerne, hvis en aftale, der kan undgå nye toldsatser den 1. marts, skal nås.

Trump overvejer dog at udskyde en toldforhøjelse på kinesiske varer.

- Der er en mulighed for, at jeg udskyder datoen, sagde præsidenten.

- Men hvis jeg gør det, hvis jeg kan se, at vi er tæt på en aftale, eller at aftalen bevæger sig i den rigtige retning, vil jeg gøre det med de samme toldsatser, som vi tager i dag, jeg vil ikke sætte toldsatserne op.

USA indførte sidste år told på kinesiske varer til en værdi af 200 mia. dollar. Satserne er på 10 pct. nu, men vil efter planen stige til 25 pct., hvis der ikke er en ny handelsaftale på plads senest 1. marts.

Oprindeligt skulle den forhøjelse være sket ved nytår, men Donald Trump indgik en våbenhvile i handelskrigen med Xi Jinping, Kinas præsident, som udskød den dato med 90 dage.

Kina og USA mødes igen i næste uge til en ny runde forhandlinger. Denne gang vil mødet finde sted i Washington.

I to dage i denne uge har parterne forhandlet i Beijing. Kinas præsident, Xi Jinping, har holdt møde med den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, og USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer.

I løbet af dette møde gav Xi udtryk for sit ønske om at forbedre kommunikationen og forholdet mellem de to lande.

- Jeg har sagt mange gange, at Kina og USA ikke kan forlade hinanden. Samarbejde kommer begge sider til gode, og slagsmål skader begge sider, sagde Xi ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


EU-formand øger pres på May: Vil kun udskyde brexit, hvis hun kan skaffe flertal

Lokalbank blev 110 mio kr. mere værd efter offentliggørelse af fortroligt brev: Et spil om købstilbud er gået i gang

Ny hvidvaskbestemmelse taget i brug: 45-årig kvinde varetægtsfængslet mistænkt for hvidvask af over 100 mio kr

Aktier i USA: Minusser før rentemelding

Aktier i Europa: BMW og Bayer bragede ned efter skidt nyt

Tonny Thierry Andersen vil se om han kan "sætte fart" på dele af Nykredit

Aktier: FLSmidth med til at stoppe langvarig optur

Brexit-kaos fortsætter: Her er tre mulige udfald af torsdagens EU-topmøde

Nykredit-topchef: Vi har planlagt at ansætte Tonny Thierry i en rum tid