Trump bekræfter: Vil erklære nødretstilstand for at få grænsemur
Donald Trump.
Foto: Ritzau Scanpix.
Politik Af
Den amerikanske præsident, Donald Trump, bekræfter, at han fredag vil underskrive en erklæring om nødretstilstand. Det meddeler han i en udtalelse uden for Det Hvide Hus.

Erklæringen åbner op for, at der kan frigøres penge til at bygge den mur mod Mexico, som Trump har lovet sine vælgere, men som Kongressen ikke har villet finansiere.

- Det er en god ting at gøre, for vi har en invasion af narko og en invasion af mennesker, siger Trump.

- Ikke fordi det var et valgløfte, selv om det var det, men det var et af mange, tilføjer præsidenten i sin lange udtalelse.

En højtstående kilde i Det Hvide Hus siger ifølge Reuters, at regeringen har fundet i alt otte milliarder dollar, som Trump vil kunne bruge til at betale for arbejdet med at bygge en mur.

Det Hvide Hus meddelte torsdag, at præsidenten vil tage dette skridt.

Det er ventet, at Demokraterne vil tage initiativ til at stoppe præsidentens planer. Demokraterne sidder på flertallet i det ene af Kongressens kamre, Repræsentanternes Hus.

Fra demokratisk side har formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og den demokratiske leder i Senatet, Chuck Schumer, rettet en skarp kritik mod præsidenten.

Hvis Trump erklærer nødsituation, så vil han udføre "en lovløs gerning", sagde Schumer torsdag.

- At erklære national nødretstilstand vil være en lovløs gerning - et stort misbrug af præsidentens magt, sagde Schumer.

Pelosi betegner hele tanken om, at der skulle være en krise ved den sydlige grænse, for "en illusion" og "noget, præsidenten har skabt i sit eget hoved".

Trump har også fået kritik fra sine egne republikanske partifæller for at ville erklære nødretstilstand og få penge til sin mur uden Kongressens opbakning.

Dermed styrer præsidenten uden om princippet om magtdeling, og det er "et alvorligt forfatningsmæssigt spørgsmål", sagde den republikanske senator John Cornyn i sidste uge til tv-stationen CNN.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk bitcoin-velhavers schweiziske selskab har tjent 347 mio kr på to år

Analyse: Vestager har små chancer for at nuppe en toppost i EU - lægger pres på Løkke og Frederiksen

Aktier i USA: Biotekselskab står til skidt start i ventet surt marked

Direktør tror ikke på ledelsesbøger og MBA-kurser: "For mig at se får du 75 pct af din ledelsesstil fra dine forældre"

Ny rekordkurs til 1,5 procentslånet: "Det er bemærkelsesværdigt"

Jeansgigant gør igen sin entré på fondsbørsen: Markedsværdi vil være på 42 mia kr

GN-formand: "vi har gjort et kæmpe arbejde med at skabe værdi for aktionærerne de seneste ti år, og vi tror, at rejsen vil fortsætte"

Aktier i Europa: ALK-rival banker op - Legoland-ejer ryger sydover

Chefstrateg: Risikoen for no-deal er steget - skru ned for risikable investeringer