Politik Af
Tyskland overvejer at ændre de juridiske rammer for gasrørledningen Nord Stream 2 for at sikre, at de er i overensstemmelse med nye EU-regler. Det siger Tysklands økonomiminister, Peter Altmaier.

- Jeg formoder, at der kan udarbejdes nye betingelser, siger Altmaier.

- Men der vil klart ske visse ændringer. En gælder ejerskabet af gasrørledningen, da EU's regler kræver, at ejerskab til rørledning og produktion skal være under to forskellige ejere.

Den tyske økonomiminister siger, at der også kan blive ændret på reglerne for, hvem der har adgang til gasrørledningen og på, hvem der kan sende gas igennem den.

Ifølge Altmaier er det op til Tyskland at træffe beslutning om ændringer.

EU's medlemslande blev for en uge siden enige om en ændring af EU's gasdirektiv. Det indebærer, at gasrør fra tredjelande skal være omfattet af gasdirektivet, som EU-Kommissionen havde lagt op til i et forslag.

Dermed gælder det også det omstridte projekt Nord Stream 2, der er planlagt til at løbe via Østersøen til Tyskland, mens allerede færdigbyggede projekter kan undtages.

Det står ikke klart, hvor store konsekvenserne vil være for Nord Stream 2. Tekniske eksperter vurderer, at projektet kan gennemføres, men at det kan føre til flere vanskeligheder, forsinkelser og højere omkostninger.

Den danske regering har ventet længe på en løsning fra EU.

Det er især Tyskland, som har forsvaret og presset på for at få Nord Stream 2, der kan blive en lukrativ aftale for tyskerne.

Østeuropa er skeptisk over for projektet, der går direkte imod EU's energipolitik om at mindske afhængigheden af russisk gas. Også den danske regering har udtrykt bekymring og modstand mod projektet.

/ritzau/Reuters



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


B&O-aktien i voldsom nedtur: Dykker over 20 pct efter markant nedjustering

Kurstæsk til DAB-aktien efter afvisning af Spar Nord-tilbud

Kjeld Kirk Kristiansen træder ud af Legos bestyrelse

Før markedet åbner: B&O står til kurssmæk efter ny nedjustering

Danske Andelskassers Bank bruger giftpille mod Spar Nord

B&O forventer omsætningsdyk på 10 pct efter svage salgstal: Når ikke treårige mål og stopper aktietilbagekøb

Investeringsstrateg: Apple-streaming kan booste forbrug - sådan vil det gå aktien

Michael Friis: Kæmpe kursfald i vente til B&O - aktien vil falde 20 pct

Lego-ejere ramt af aktienedtur - lander 8,7 mia kr i afkast