Maduro inviterer særlig udsending fra USA til Venezuela
Præsident i Venezuela, Nicolas Maduro
Foto: Scanpix
Politik Af
Venezuelas siddende præsident, Nicolás Maduro, inviterer en særlig udsending fra USA til at komme til Venezuela.

Det fortæller Maduro i et interview med nyhedsbureauet AP.

Invitationen kommer, efter at Venezuelas udenrigsminister, Jorge Arreaza, har været i New York for at mødes med den særlige udsending, Elliott Abrams.

Arreaza og Abrams skal ifølge Maduro have holdt flere møder i New York.

Det seneste blot fire dage efter Elliot Abrams udtalte, at muligheden for dialog med Maduros regering var passeret.

"Maduro har bevist, at han vil manipulere ethvert forsøg på forhandlinger til sin egen fordel, og han har ofte brugt såkaldte forhandlinger til at skaffe sig selv mere tid. Tiden for dialog er for længst forbi," lød det fra Abrams 8. februar.

Venezuela befinder sig i en omfattende krise både økonomisk og politisk.

Landet er plaget af hyperinflation, ledigheden er høj, fattigdommen tager til, og der er mangel på basisvarer, fødevarer og medicin.

I maj sidste år sikrede Nicolás Maduro sig en ny periode som Venezuelas præsident. Valget blev dog betragtet som udemokratisk af en lang række lande.

I januar trådte parlamentets formand, Juan Guaidó, frem og udråbte sig som midlertidig præsident. Han er siden blevet anerkendt som fungerende præsident af blandt andre USA og en række EU-lande - herunder Danmark.

USA har tidligere kritiseret EU-lande og en række sydamerikanske lande for at gå i dialog med præsident Maduro.

Ifølge USA bør landene kun kommunikere med Juan Guaidó. Men nu tyder det altså på, at landet selv har kommunikeret med Maduros regering.

Nicolás Maduro siger i interviewet med AP, at han håber at kunne mødes med USA's præsident, Donald Trump, for at diskutere USA's støtte til oppositionsleder Juan Guaidó.

Han tilføjer, at han ikke har tænkt sig at opgive magten frivilligt.

/ritzau/AP

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


International nethandel presser Legos kamp mod kopierne

Socialdemokratiet vil bruge mindst 6 mia mere på velfærd end Venstre

Det kan vi lære: Den store test af raketten Abacus

S vil finde 10 mia kr i nye skatter og besparelser: Se her, hvem der skal betale

Tesfaye om nyt regneprincip for skattelettelser: "Vi gør det ikke for at genere Anders Samuelsen"

Sanjay Shah skyder tilbage mod Skattestyrelsen i udbyttesag

Dansk Folkepartis vælgerflugt tager til: Får laveste opbakning i syv år i ny måling

Analyse: USAs kolde techkrig mod Kina nærmer sig kogepunktet