Politik Af
Jerome Powell, der er formand for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vurderer, at den amerikanske økonomi står stærkt, at der ikke er løftet sandsynlighed for en recession, og at økonomien er tæt på maksimal beskæftigelse.

Det skriver Bloomberg News.

- I dag viser data på det nationale niveau en stærk økonomi. Arbejdsløsheden er nær et halvt århundredes lavpunkt, og den økonomiske produktion vokser med en solid hast, sagde Jerome Powell tirsdag i en tale på et Mississippi Valley State University.

Arbejdsløsheden i USA ligger omkring 4 pct., hvilket er det laveste siden 1960'erne.

Samtidig pegede Fed-formanden på, at der er mange steder, især i landområderne, hvor man ikke har mærket den økonomiske fremgang, men at centralbanken kan gøre sit til for at hjælpe mod det ved at sikre prisstabilitet og fuld beskæftigelse.

- Den åbenlyse måde at vokse størrelsen af økonomien på er at bringe folk ind i økonomien fra kanten, sagde Jerome Powell og henviste til, at netop det at få folk fra udkanten af arbejdsmarkedet med ind i opsvinget bør være i fokus, og at centralbanken overvejer det forhold i sin politik.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Sass-forslag om løsere lånekrav vækker undren på Christiansborg: Vil puste priserne op

Lukkede porte koster Tivoli hver tredje gæst i første kvartal

Storinvestor har solgt ud af aktier: Afgørende regnskaber på vej

Topchef med digitaliseringsråd: "Tre- og femårsplaner fungerer ikke mere"

Danskere spinder guld på vindparker i Asien

Dansk softwareselskab klar til dansk minibørs og til at "revolutionere økonomifunktionerne verden over"

Saxo Bank: Olieprishop skaber usikkerhed for investorer

Amerikansk legetøjsselskab lander langt over analytikernes prognose