Trump bløder op: Åben for at udskyde toldforhøjelser på Kina
Donald Trump.
Foto: Ritzau Scanpix.
Politik Af
Den amerikanske præsident Donald Trump er åben over for at passere den fastsatte deadline, den 1. marts, uden en handelsaftale og alligevel ikke straks gennemføre den varslede toldforhøjelse på kinesiske varer.

Det skriver Bloomberg News.

- Hvis vi er tæt på en aftale, hvor vi tror, vi kan lave en rigtig aftale, og at det vil ske, kan jeg se mig selv lade det glide en kortere periode, sagde Trump til journalister i forbindelse med et regeringsmøde i Det Hvide Hus tirsdag.

- Men generelt er jeg ikke tilbøjelig.

I november sidste år indgik præsident Trump en 90 dages våbenhvile i handelskrigen med sin kinesiske modpart, præsident Xi Jinping.

Efter indgåelsen af våbenhvilen har de to lande sat sig til forhandlingsbordet i en mere struktureret proces. Det har også betydet, at planlagte toldforhøjelser fra USA's side på kinesiske varer for 200 mia. dollar fra 10 til 25 pct. blev udsat fra 1. januar til den 2. marts.

Mandag tog de amerikanske topforhandlere i dialogen med Kina, handelsrepræsentant Robert Lighthizer og finansminister Steven Mnuchin, til Kina, hvor de i denne uge skal mødes med vicepremierminister Liu He.

Målet er at nå en handelsaftale mellem de to lande, men det ser sværere og sværere ud at nå et resultat, inden våbenhvilen officielt udløber den 1. marts.

I sidste uge slog præsident Donald Trump også fast, at der ikke er udsigt til et nyt møde mellem ham og præsident Xi Jinping, inden den fastsatte deadline den 1. marts. Samtidig fortalte Trumps nærmeste økonomiske rådgiver, Larry Kudlow, at der var "betydelig" afstand mellem parterne.

Rådgivere i den amerikanske regering har ifølge Bloomberg News påpeget, at denne uges møder er vigtige for at demonstrere fremgang i forhandlingerne. En af de store knaster er dog teknologiområdet, hvor USA og præsident Trump har beskyldt Kina for at stjæle amerikansk viden, da Kina kræver teknologioverførsel fra udenlandske virksomheder til lokale partnere, hvis der skal gives adgang til det kinesiske marked.

Analytikere har peget på, at en aftale i første omgang måske ikke vil omfatte dette område, hvilket i ifølge Bloomberg News flere af Donald Trumps stærkeste støtter i handelskrigen netop frygter.

/ritzau/FINANS

Få indsigt med Børsen Uddannelse

Kompetenceudvikling til dig, der hver dag tager ansvar for dig selv, for andre og for din virksomhed – fordi ansvar kræver indsigt. Se alle uddannelserne her.

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



En moderne Hammershøi: Unik kunstner du kan investere i

Annoncørbetalt
indhold af Bruun Rasmussen

Forsiden lige nu


3F inviterede Linak-milliardær med til ministermøde om arveafgift

Medie: Danske Bank tilbød guld til russiske kunder - tvivl om whistleblower

Dansk sexlegetøj storsælger i Kina på singles day - en måneds omsætning på en enkelt dag

Advarselssignal: Kæmpe kursmæk til amerikanske børsbabyer

Trods måneders tovtrækkeri træder seniorpension i kraft fra nytår

Driftsdirektør forlader Mærsk med øjeblikkelig virkning

Alibaba slog rekorden - solgte for 257 mia. kr. på Singles' Day